Hej igen
Impelleren er det hurtigste at checke - og det mest sandsynlige, hvis det er pludseligt, den er begyndt at varme.
Er en impeller tidligere revet i stykker i pumpen, kan det være en udfordring at få fisket alle plasticstykkerne ud af kølesystemet igen, hvilket vil føre til nedsat gennemstrømning og højere temperatur.
Problemet med den høje temperatur er, at det giver saltaflejringer/kedelsten på kølefladerne, når man når op omkring de 50 grader. Der burde sidde en termostat. Har du prøvet at åbne og checke den? eventuelt kan du pille selve termostaten ud og samle huset igen. Således burde gennemstrømningen i motoren være maksimal, og den burde således ikke løbe varm.
Hvordan er mængden af kølevand overbord i forhold til tidligere?
Jeg har selv haft udsyret en Bukh DV10 med eddikesyre med held, da den havde belægninger på kølefladerne.. Det er lidt besværligt, men kan lade sig gøre. Ulempen/faren er, at støbejernesdelene kan tæres en smule af syren, men på den anden side - hvis de er så tærede i forvejen at det er et problem, ville der nok opstå interne lækager alligevel inden for en overskuelig tid.