Hej alle,
Jeg håber, at I kan bidrage med jeres ekspertise og erfaring.
Jeg har fornyligt fået lagt sildebensparket (massiv eg) i hele mit hus. Desværre er det endt i en meget lang diskussion, da gulvlæggeren havde lovet mig et gulv der ikke knirkede (grunden til vi skiftede det oprindelige), men som desværre knirker en hel del.
Gulvets opbygning er som følger:
- Beton fundament med opboksede strøer.
- Gulvlægger valgte at beholde de gamle strøer (60cm mellemrum) og sætte træ-stykker langs strøerne som stabilisering (se billede).
- Efterfølgende blev der lagt spånplader som blev skruet ned i strøerne. Til sidst blev der limet 22mm solide ege-parketter ovenpå.
Vi har haft en byggesagkyndig ude, som umiddelbart ikke var ekspert på gulve, men som blandt andet vurderede, at gulvet i et af soveværelserne ikke var monteret helt korrekt (man kan høre at "noget" sidder løst og en træ-mod-træ lyd). Gulvlægger siger, at det formentlig er en af stabiliserings-træstykkerne som rammer undersiden af spånpladen eller beton-gulvet.
Gulvlægger har foreslået følgende løsning:
- Bore et eller flere huller af cirka 6-8mm
- Der fyldes Pattex Universal fugeskum i hullet (min foreståelse er, at de vil prøve at udfylde rummet, så træstykkerne ikke står og slår mod hinanden)
- Hullet lukkes med Eg prop, der sættes tape på gulvet og der slibes og behandles lokalt, inden udførelse af mellemslibning og behandling
Der er flere steder i huset, hvor gulvet knirker repeterbart, men gulvlægger er ikke indstillet på at lave andre udbedringer. Hører gerne forslag til, hvordan jeg kan komme lydende til livs.
Jeg forstår, det kan være svært at vurdere uden at høre lyden, men hvad synes I umiddelbart om løsningsforslaget i soveværelset? Jeg er skeptisk overfor, hvorvidt det kan hjælpe og derudover ved jeg ikke om der er "sundt" at have en masse skum under gulvet (i et børneværelse).
Sidst men ikke mindst - jeg har fundet 3-4 steder nu, hvor parketten er begyndt at vise niveau forskelle (se billede eksempel). Er dette noget, man kan forvente, eller har gulvlægger lavet en fejl (niveau forskellene er nye)?
Holdninger og foreslag modtages med stor ydmyghed.
Tak,
Jesper