Isolering af eksisterende loft nedefra, men Kingspan k12 40mm isoleringsplader

Hejsa LDS´ere.

Håber der en eller flere kloge mennesker der kan kigge på min ide om at isolere med kingsspan ovenpå eksisterende lofter.


Opbygningen er pt et gammelt pudset loft med forskalling med siv og med 100mm gammel isolering på loftet.

Min tømmer kammerat og jeg har snakket om at få det isoleret med kingspan kooltherm k12 plader, dog snakker vi lidt om hvordan vi i teorien gør. Jeg har tegnet en lille tegning (Se vedhæftet), om hvordan vi havde tænkt os at gøre. Planen er at få gjort loftet helt tæt med isolering, dampspær, tape, forskalling og gips.


Nogle der har kommentarer, ideer og måske erfaringer med lignende projekt?

Mvh.

Rasmus

 

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg havde også de bedste intentioner om at efteeisolere mit hus med det bedste af det bedste isolering. Det viser sig dog desværre at investeringen i forhold til udbyttet aldrig er i nærheden af at kunne tjene sig hjem igen. Der er for mange kuldebroer i gamle huse til at man overhovedet får noget ud af det. Dertil kommer at man skal passe på med bare hovedkulds at isolere i ældre huse, da man risikerer at gøre mere skade end gavn. Du er nok nødt til at få en fagmand ud (ikke tømrer, men en der virkelig har forstand på korrekt efteeisolering) 

Efterisolering af gamle huse er som hovedregel noget der giver super god mening og investeringen betaler sig ofte hjem over ganske få år, men man skal selvfølgelig tænke sig om inden man går igang.

Kender ikke de isoleringsplader du nævner men hvorfor er det du vil isolere nedefra og ikke forøge den eksisterende isolering på loftet, det vil være noget nemmere og billigere?

Hej perhans.

Der er lavet en tilbygning af et udehus i træ, som vi gerne vil isolere. Da der ikke er mulighed for at komme ind og isolere ovenpå dette, ville vi bruge de isolerende plader.

Resten af huset vil vi gerne have dampspær på, men er ikke helt sikker på hvordan det i praksis skal gøres, nu der er et gammelt loft. (Her kan vi godt isolere ovenpå)

Skulle man så bare smide dampspær direkte på det gamle loft, og så lave nedsænkningen derefter, med evt 50mm isolering og forskalling?


Hvis din pudsede loft er hel og uden huller er det damptæt i sig selv. Ellers koster dampspærre jo ikke meget i sådan et projekt og den kan sættes direkte på loftet, forskalling under og dernæst loft.

Husk at få elinstallation med ned.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Den gamle isolering, der ligger over gipsloftet er nok ikke i god stand. Så - ja, den er slem - jeg ville rykke det gamle loft ned og starte forfra. Så ved du, hvad du har.


 

Annonce

Man vinder noget loftshøjde her hvis man får isoleringen op over det gamle loft.

Hvis der er et pudset loft så burde der også være en lem et sted (ihvertfald en gang), den kunne man jo finde og reetablerer (muligvis bare midlertidigt). Så kan du smide isolering på loftet i passende mængder og hvis du så gerne vil have et gipsloft bygges det med dampspærre, forskalning mv. under det pudsede loft (men uden at skulle bruge plads på isoleringen)


Ask

Ville du så gøre sådan her Ask?

Ja, men uden isolering under dampspærren, sådan at al isolering er på den kolde side af dampspærren (hvilket altid er den optimale konstruktion).

Hvis du kan få adgang til loftet behøver du iøvrigt ikke bruge indblæst papiruld - du kan også udlægge ny Rockwoll. 

Den mest optimale isolering opnås nok ved at fjerne den gamle Rockwoll også lægge nye måtter - men det afhænger af hvilken forfatning den gamle isolering er i om det er besværet værd (at tømme sådan et loft for isolering er ærlig talt ikke den sjoveste opgave)


Ask

Overvej akustikken. Gips er ikke specielt optimale i forhold til akustik. Hvis du vælger at lave en akustikløsning skal man som regel have mineraluld ovenover pladerne (dampspærren må godt sidde 1/3 inde i isoleringen). Strøm mv. kan så trækkes på den varme side af dampspærren uden at perforere denne. 


Der er mulighed for at komme på loftet, dog er der meget lav taghældning, så det er besværligt/umuligt at komme ud i siderne. (Derfor indblæsningsforslag)

Jeg kom lige i tanke om at vi skal have rettet hele loftet op, så der kommer til at være luft mellem gammel loft og nyt. Er der nogle forhindringer for det? Eller burde jeg fylde det hul op med isolering? (Som jeg kan læse kan jeg godt sætte dampspær 100mm inde, hvis jeg efterisolerer med 200mm på loftet (Hvoraf der allerede er 100mm)

Er jeg rigtig på den?

Mht akustikken, så havde vi overvejet Fermacell akustik plader, men ved det ikke lige endnu.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis