Sokkel syldsten og pigstenskant 1700-talshus

ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Hej alle,

Måske I kan hjælpe mig.

Jeg købte mit gamle hus for et par år siden og arbejder løbende på det. Huset er fra 1700-tallet med stråtag og derfor ingen tagrender. Tidligere har nogen så lagt en cementkant rundt om huset for at lede tagvandet væk (gætter jeg på). Jeg vil fjerne cementkanten og i stedet lægge pigsten ligesom i gamle dage. 

For jeg har en mistanke om, at grundfugten stiger op i murværket, fordi fugten på grund af cementkanten ikke kan fordampe nede fra syldstenene. 

Huset står på syldsten, facaderne er kalket, og jeg har lagt dræn hele vejen rundt om huset. 

På sydsiden dukkede en pigstensbelægning frem, da jeg bankede cementen væk. Alle pigsten bliver også pillet op, så jeg kan lægge dem pænt og i en rigtig bund.

3 spørgsmål

Der er huller mellem syldstenene. Hvordan får jeg lukket disse huller, så vandet ikke løber ind i huset? 

Skal pigstenene lægges i en bestemt slags grus, så vandindtrængning umuliggøres (hvis man kan det)? Altså, kan jeg gøre noget ekstra godt, fordi huset ikke har fundament eller 90cm-sokkel?

Har cementkanten egentlig en stabiliserende effekt på huset?

sydside 1


sydside 2

sydside 3. Jeg peger på drænrøret


nordside 1, her er der en cementkant som "sokkel"


nordside 2

nordside 3

På forhånd mange tak for svar.

Med venlig hilsen

Annette Holm Jensen

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12477
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Det der nok bedst holder fugt væk fra stråtags huse er dræn med hurtig nedsivning i regnvejr. Det gøres ved stråtage ved at grave en grøft under tagskægget med drænrør i bunden ( med fald til dine andre dræn ) Grøften fyldes så op med grus 20-40 mm så regnvand let løber ned til drænrør. 

Pigsten kan så lægges med fald ud fra sokkel til denne vandaflednings kanal. Du kan måske have stabilgrus banket sammen nederst ( med fald ud i mod stengrøft og så 5-8 cm sand til at banke pigsten ned i. 

Den med fordampning fra jorden vil stabilgrus også hindre noget, men jeg tror stadig at opgaven er at lede vand væg og ikke satse på fordampning. 

I disse dage hvor det regner meget kan du jo gå og kigge på vandpytter rundt om huset. Står de helt ind til sokkel ?


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Hej Erik Elmand,

Tak for svar.

Grøften under tagskægget med drænrør i bunden har jeg heldigvis lavet. Du kan blot ikke se, at den er lige under tagskægget. Grøften er også fyldt op med ral/singles. Og systemet virker. For der er overhovedet ingen vandpytter rundt om huset.

Jeg er helt enig: Det drejer sig om at få vandet ledet væk, væk, væk. 

Opskrift på lægning af pigsten er noteret. 

Men: Jeg har lige fundet denne gamle tråd: https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/181512

Og efter at have læst Maskinsnedkerens svar til trådstarter tror jeg ikke, jeg tør fjerne cementkanten. Maskinsnedker skriver bl.a. (brostenen er det jeg kalder for cementkant): 

"Huset kan tage skade hvis du fjerner denne brosten, siger ikke den tar' skade men der kan der være en risiko for at denne støtter væggen, om der "kun" er nogle kampestene til at bære huset." . 

Så det er vel svar på mit spørgsmål om hvorvidt cementkanten egentlig har en stabiliserende effekt på huset. 

Hmmmmm, jeg er i tvivl.  

Men hvis jeg alligevel vælger at fjerne cementkanten, har du (eller andre) så et bud på, hvordan får jeg lukket hullerne mellem syldstenene, jf. spørgssmål 1? Måske med kalkmørtel?

Igen, mange tak.

Hilsen Annette


ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Opdatering: Jeg tror det er bedst at lukke tråden. For jeg tør alligevel ikke fjerne cementkanten, jf. mit svar til Elmand, linket til Maskinmesterens svar.

Undskyld ulejligheden.

Hilsen Annette

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12477
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Du skal nu ikke lukke så hurtig bare fordi en skriver "måske støtter brosten huset" Der er mange meninger igennem tiden på lds. og du har cement og ikke brosten.

Korrekt at du skal bruge hydraulisk kalkmørtel til at lukke huller, og de skal spules rene inden begynder. Så tag et stykke ad gangen og måske flere steder så hele huset ikke graves fri og spules på en gang.

Cement kant har helt sikkert ikke været der fra starten det blev først opfundet i staten af forrige århundrede, og det forværrer sprøjt på huset.

Prøv at læse arkitekt Søren Vadstrups anvisning på pikstens lægning ved stråtækte huse. Det finder du på " center for bygnings bevarelse også kaldet Raadvad centret LINK  Se anvisninger > bindingsværk.> lægning af pigstenskanter .

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Hej Erik Elmand,

Tak. 

Jeg vil gerne lade tråden være åben. Det var kun fordi jeg ikke ville spilde noget af jeres tid, hvis jeg alligevel ikke valgte at fjerne cementkanten. 

Jeg er stadig i tvivl. Det ene øjeblik står jeg med hammeren og er parat til at fjerne cementen, det næste øjeblik hviler mine øjne så på de relativ små syldsten, som alene bærer huset og derfor måske har brug for støtte fra cementkanten, og hammeren lægges bort.

For selvom jeg ikke har noget større ønske end at få den cementkant bort så hurtig som muligt (jeg har hadet den fra start) - netop fordi den ikke er oprindelig og netop fordi den forværrer opsprøjtet - så er husets stabilitet, sug-træk-belastninger fra vindtryk mm. altså vigtigere end hvad jeg finder kønt og passende til det gamle hus. 

Men ved at lave ophugningen i etaper (banke et lille stykke betonkant væk, spule syldsten, hydraulisk kalkmørtel imellem hullerne og så pigsten) som du foreslår, så afløser pigstenene vel cementkanten, hvis man kan sige det på den måde, og huset mister derved ikke sine "støtteben". 

Alternativ: Lukke syldstenene inde igen og så lave en ny betonkant med pigsten lagt i? Kunne det give mere stabilitet end den almindelige pigstensbelægning i grus? Selvom pigsten i beton næppe er så kønt og naturligt et udtryk, men det måtte så være kompromisset. 

En guldgrube, Raadvad Centret! Diverse anvisninger er hermed downloadet. Mange tak for henvisningen.

Jeg tager en tænke-og læsepause. De to små huller jeg har lavet, er godt tildækket, så intet vand trænger ind i huset eller ind til mig. 

Jeg vender tilbage med en opdatering. Hvornår ved jeg ikke, men jeg glemmer ikke dig / jer alle.

Hilsen Annette






ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12477
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Rådvad centrets anvisninger er god godnat læsning når man har gamle huse.   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Hej Erik Elmand,

Tak for din interesse i at hjælpe mig. 

Jeg er ked af ikke at kunne vise dig billeder af pigstensbelægning osv. Men jeg tør ikke ændre på fundamentets stabilitet, herunder cementkanten. Så jeg har besluttet mig for at lade den blive. 

Dette ikke er den rigtige løsning, jf. Raadvadcentrets vejledninger - igen tak - og de mange gode tråde herinde (man kan f.eks. søge på syldsten). Jeg ved det godt.

Jeg kommer i dårlig mental form ved at tage sorgerne på forskud: Jeg ser jo overhovedet ingen tegn på, at grundfugten stiger op i murværket! 

Cementkantens skæmmende udtryk til sådan et gammelt hus kan jeg let skjule ved at dække den med perlesten. Herved vil opsprøjtet fra regnvand også blive minimal.

Tilføjelse, angående grundvandet: 

Jeg har lavet et eksperiment. Grunden er egnet til nedsivning, jf. nedsivningstests udført på baggrund af eksempel i Rørcenter-anvisning 016, bilag 1: Eksempel på hvordan jordens nedsivningsevne måles, og hvordan synkehastigheden beregnes ud fra målingerne i nedsivningstesten. Jeg har vedhæftet filen som pdf:

Bilag-1_nedsivningstest__komp.pdf

Nedsivningsevnen (K-værdi) er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan sive ned i jorden. Nedsivningstesten for to forskellige prøver angiver, at vandet synker 240 mm på 13 min. i prøve A og 220 mm på 13 min. i prøve B. Synkehastigheden i prøve A i mm pr. sekund bliver så 0,30/mm s og i prøve B 28/mm s. Men vandet synker ikke kun henholdsvis 240 mm og 220 mm på 13 minutter; Vandet er helt forsvundet efter 13 minutter. Så jordtypen svinger mellem groft sand (K-værdi = 1 x 10-3 m/sek.) og fint sand (K-værdi = 1 x 10-4 m/sek.). Dette må siges at være næsten optimale nedsivningsforhold.

Der er ikke foretaget grundvandspejling. Jeg tror ikke, at grundvandet står meget højt, for så ville der for eksempel stå vand på græsplænen i vintermånederne. Nedsivningstestene dokumenterer også meget vandgennemtrængelige jordlag. Så jeg tror ikke, at risikoen for at der dannes stående eller hængende grundvand, er stor. 

Græsplæne/udearealer og omfangsdræn fungerer som rigtig gode nedsivningsanlæg på min grund.

Måske nedsivningstesten kan være til glæde og gavn for andre. 

Hilsen Annette



Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1080
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Jeg kan kun tilslutte mig hvad Erik anbefaler. Har selv et gammelt hus bygget på syldsten med samme genvordigheder som Annettes.

Huset har fået den helt store tur - understøbning af syld - tætning med kalk under niveau - nye dræn og ny pigstensbelægning som ledte vand fra stråtaget væk.

Også her var senere smidt cement for at aflede vand fra mur. Det var noget værre fikumdik.

Cementkanten blev uden videre fjernet. Samme fremgangsmåde har flere i vores landsby også foretaget, og ingen steder havde cementkanten nogen stabiliserende virkning.

Eneste forbehold er, at de ikke må graves dybere end nederste syldsten for ikke at risikere udskridning. 

Er syldstenene ikke lagt dybt nok, anbefales at understøbe, men det skal gøres etabevis a.d.t. stabiliseringen.

P.S. Det er noget af et knokkelarbejde, men kan absolut betale sig i længden.

ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Hej Rantzau,

"fikumdik", lige præcis. Tak for det ord. 

Også tak til dig for at bidrage med gode råd og erfaringer - også fra de andre med gamle huse i landsbyen. Jo, det er vel nok en stor tur, dit hus har fået. Det er den rigtige måde at gøre det på. 

Ved nærmere eftertanke giver det heller ikke mening, at cementkanten skulle have en stabiliserende virkning. Huset er fra 1700-tallet, cementkanten sandsynligvis fra 1970-80'erne. Så i mange århundreder har huset stået godt og sikkert uden "støtteben" (akkurat ligesom Erik også skriver). Dette har nu givet ro i maven. Læg dertil at knokkelarbejde kan jeg faktisk godt lide. 

Alligevel går jeg ikke i gang nu. For jeg har ikke kræfterne, kan jeg mærke. Huset/Mit hjem har været en byggeplads de seneste år, jeg er næsten færdig, kun cementkant-genvordigheden er tilbage, og jeg har most på også med den, bare for at blive helt færdig. Det vil der ikke kommer noget godt ud af. Jeg vil gerne lave mine ting ordentlig.

Hilsen Annette





Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1080
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Det lyder som en god plan Annette.

Cementkanten kan du altid fjerne når lysten og kræfterne kommer igen. Knokkelarbejde kan godt tærer på begge dele.   

ahj
ahj
Indlæg: 16
Postnr:
ahj ahj

Rantzau tak  og ja .

Vil du være med? Log ind for at svare.