Larmende radiator

Hej, 

Jeg bor i en lille lejlighed på 50 kvm. på 4. sal i en ejendom fra 70'erne.

De sidste par uger er der opstået en konstant støj fra vandrørerne som leder op til radiatorerne til mit soveværelse og min stue. Larmen startede rimelig pludseligt, fra dag til anden, og har siden da stået på konstant. Jeg kan vitterligt ikke sove for den konstante summen i min lejlighed og er ved at blive skør af at jeg konstant kan høre det. 

Jeg har mine radiatorer slukket, men lyden ændrer sig en smugle når jeg drejer på termostaterne. Det er kun radiatoren i stuen og på værelset der er begyndt at støje. De befinder sig i samme ende af lejligheden og det er en væg ind til værelset der skiller dem ad. Der er ingen lyd hos min underbo og viceværten mener ikke at der skulle være nogen problemer med fyret/pumpen. Lyden startede umiddelbart efter vi havde haft et stillads sat op ude foran samme væg som radiatorerne står op af. Jeg ved ikke om det er muligt at der er nogen der er kommet til at bore ind i et vandrør uden det er blevet bemærket? 

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med at komme støjen til livs inden jeg går ud af mit gode skin. En hver hjælp bliver taget imod med kyshånd. 

Skriv endelig hvis i har spørgsmål eller brug for flere oplysninger. 


3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Der vil ikke går ret lang tid at nogen bemærker at varmesystemet taber vand. Det er et lukket system og trykket vil falde med det samme. Selv hvis man har et automatisk spædeanlæg og trykfaldet vil blive kompenseret burde der komme alarm. Så skal varmemesteren være både blind, døv og dum.
Underboen burde bemærke vandet - et eller andet steds skal det jo hen, for det meste løber vand nedad. 

Er der luft i radiatorerne? Vagabonderede luftbobler er ikke et ukendt fænomen.
Er ventilerne fuld gangbare eller hænger de i 5...10 åbent? 

Tag termostaten af, pres pakdosestifen helt ind - helt ind som i helt ind og sæt en skruetvinge på. Hvad sker der?

og for at blive mere teknisk:
1- eller 2-strengs anlæg?
Er det med dynamisk eller statisk regulerede strenge?
Hvilken driftsart kører pumpen?

Hej Mjølner, 

Tak for svaret. Så tror jeg godt vi kan konstatere at der hvert fald ikke er hul i nogle rør. 

Jeg har prøvet at lufte radiatorerne ud og der var ingen luft i. Der kom vand ud med det samme.

Lyden ændrer sig ikke selvom jeg presser pakdåsestifen ind med alt min kræft eller når jeg sætter en skruetvinge på. Dog har jeg nu bemærket at hvis jeg åbner for ventilen en lille smugle bliver lyden væsentlig mindre i 5 minutter og så er den tilbage til den samme tone igen. 

Ventilerne hænger ikke umiddelbart. Jeg har smurt og trykket dem alle sammen frem og tilbage mange gange. 

Kan det være at pumpetrykket er for højt? Viceværten mener at der er normalt og regulerer sig selv. Han har også været forbi og hørt mine radiatorer og kan konstatere det larmer, men ved ikke hvad der kan være galt. 

Jeg vender tilbage med svar på de mere tekniske spørgsmål når jeg har fundet svar. 

Er der blevet ændret noget i "huset" mht varmeanlæg ?  det lyder som om frem og retur er blevet byttet, kan give en frygtelig larm.  Er dine radiator varmer i bunden end i toppen ?   


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis