opladning af startbatteri om vinteren

Jeg har min båd liggende i vandet om vinteren men når jeg ikke bruger den et stykke tid bruger lænsepumpen al strømmen og batteriet dør.

I år har jeg liggestrøm for at holde batteriet opladet ved hjælp af en Ctec lader men det var nærmest som om det fik batteriet til at dø med det samme.

Er der nogen der har erfaringer med den slags liggestrømsopladning? Jeg har mistanke til at batteriet ikke kan tåle opladning i frost eller lignende. Har I nogle erfaringer, evt med laderegulatorer der hindrer for stor afladning eller ladning ved for lave temperaturer, eller hvad der ellers kan være problemet?

21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal have en batterivagt, som sørger for at batteriet ikke underaflader. Det ødelægger batteriet.

Endvidere bør du finde dig et solpanel 40w i størrelse er fint, hvis pumpen ikke kører hver dag. Samt en laderegulator.

Det er vigtigt at din pumpe ikke har en styring som har et standby forbrug der langsomt dræner batteriet.

Endvidere skal batteriet være af gel eller agm typen. Startbatterier duer ikke.


Elektronikteknikeren

Hvis du indstiller din C-tec lader rigtig, burde den holde batteriet i form, hele vinteren.



Vi prøver igen, i morgen --

Et startbatteri tåler ikke at blive afladet, Så hvis lænsepumpen har afladet batteriet nogle gange, er det derfor det døde. Køb et "fritidsbatteri" til lænsepumpen, og lad startbatteri være startbatteri alene.


Venlig hilsen
Knud

Et fritids, marine, forbrugs, eller camping batteri. De har mange navne.

som alle dækker over at kunne tåle at blive afladet dybere og flere gange.

Et almindeligt startbatteri bliver nedbrudt hvis mere end halvdelen af kapaciteten bliver udnyttet, med efterfølgende mangelfuld eller langsommelig opladning, eller ved frostvejr.

Det egnede batteri er normalt af AGM eller gel typen.

Batterivagt sørger for at slå strømme til forbrugeren fra når batteriet nærmer sig en lav restkapacitet, for at skåne batteriet. Disse fås i Biltema, Thansen mv.

Forslaget om solpanel gik på at jeg forstod på dit indlæg at du ikke synes metoden med fast strøm på båden var ønskelig.


Elektronikteknikeren

Hvordan har du haft din Ctec lader tilsluttet? Du har vel fastmonteret ladeledningerne op batteriet?

Hvis laderen ellers er tilsluttet rigtigt, skulle startbatteriet jo altid være fuldt opladet. Selvfølgelig kan laderen ikke holde liv i et defekt batteri, men det plejer at være ved store belastninger af batteriet (start af motor) man opdager at batteriet er defekt.


Søren O

Mon ikke at batteriet er klappet helt sammen med det forbrug der tidligere har været uden lader på fra landstrøm..


Elektronikteknikeren

Som jeg forstår det:

Jeg skal have et AGM eller gel batteri med en ctec lader og en batterivagt. Ctec laderen er fast forbundet til batteriet på polerne ligesom lænsepumpen. Hvordan skal batterivagten forbindes? 

Når det bliver frost fryser lænsepumpen så den ikke kan pumpe vandet ud. Det giver sikkert en unødig belastning af både pumpe og dermed batteriet. Kan jeg få en batterivagt der ofså afbryder pumpen ved 1grad?

Lænsepumpen må ikke kunne starte hvis den er blevet til en isklump.

Det svarer næsten til en kortslutning af batteriet.

Kan du sætte pumpen så den er fri af vand når flyderen stopper den?

Batterivagt sættes mellem batteri og pumpe, men er kun nødvendig når du ikke har lader på. Men skader ikke at sidde monteret altid.


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis