Tømning af radiator

Hej alle. 

Jeg har læst en pokkers masse træde om tømning af fyr / radiator, men har svært ved at se hvad som er hvad i mit hus. 


Jeg vil pille en radiator ned i et rum, for at blænde den af med propper. Så jeg kan spartle og lign. Bagved, indtil jeg sætter den op igen, og dermed har varme i huset i den mellemliggende periode. 


Hvad jeg forstår af de andre tråde skal fyret slukkes, og tømmes. Da der er for stort tryk på i systemet til blot at tappe ved radiatoren.


Obs det er med gasfyr, og et plans hus. 


1. Jeg har vedhæftet et par billeder. Hvad er hvad? (Billedet med de mange rør, er lige under min varmvandsbeholder) og hvad skal jeg gøre for at kunne afmontere min radiator? 

(vi har en gang fyldt vand på fyret, det var slangen med det røde markat)

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen her på siden.

Er du rigtig heldig er der en afspærringsventil ved din radiators returløb. Så skal du blot lukke for denne afspærringsventil og skrue helt ned for radiatortermostaten, og vente til radiatoren er blevet kold. Så skal radiatoren tømmes for vand - måske er der også monteret tømmehane i radiatorens bund. Ellers en beholder under omløberen i returløbet, derefter løsne omløberen langsomt og tømme din radiatoren. Har du en våd(støv)suger kan den bruges til at tømme beholderen.

Ellers er der kun den normale vej tilbage. Det er en rigtig god ide først at slukke for fyret, og gerne vente en times tid så vandet i anlægget er blevet køligere. 

Derefter skal du have fat i slangen som du brugte da du fyldte vand på dit anlæg. Hanen i den ene ende er tilsluttet dit radiatoranlæg, den anden hane er tilsluttet vandforsyningen. Du skal tilslutte en aftapningsslange til hanen fra radiatoranlægget og føre slangen til afløb. Så åbner du aftapningshanen og lader vandet løbe indtil det selv stopper. Så åbner du udluftningsventilen på den radiator du vil afmontere og venter til vandet igen stopper. Så kan du afmontere din radiator, men du skal have noget der kan opfange det sidste vand i radiatoren. Er du heldig er radiatoren omtrent helt tom. Så skal du have afproppet returløbet. I fremløbet burde det være nok at have skruet helt ned for termostatventilen, men har du "pilfingere" i huset bør du også afproppe fremløbet.

Så er der tid til igen at påfylde vand. Der skal du igen have monteret påfyldningsslangen, og lukke vand på til trykket er på ca. 1,5 bar. Så skal du lige en tur rundt i huset og kontrollere om der er luft i dine radiatorer (luftskruer løsnes forsigtigt, og når der kommer vand lukkes der igen). Du skal have en klud med til at opfange vand. Herefter efterfyldes så trykket på dit anlæg igen er på ca. 1,5 bar. Herefter tændes der igen for fyret (og cirkulationspumpe).


Søren O

Hej Søren.

Tak for velkomsten, virker som et godt lille samfund herinde.


Der er desværre ikke en ventil på returløben på radiatoren, så den er udelukket.


Jeg får lukket vandet af den vej igennem. Tænker at hvis jeg slukker alle andre radiatorer, undgår jeg måske at de skal udluftes bagefter??


Hvordan slukker jeg nemmest for cirkulationspumpen? 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Måske slukker cirkulationspumpen sammen med fyret. Ellers måske separat afbryder. Er det en Grundfos Alpha pumpe, så ender forsyningsledning i et stik ved motoren. Dette stik kan aftages, mener der sidder en lille låsedims man lige skal udløse.


Søren O
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også