Malingen binder ikke i loft

Hej allesammen 

Jeg er netop gået i gang med at male loftet i mit soveværelse men malingen binder ikke på selve loftet. Når rullen går over samme sted hiver den den nye maling af loftet. Jeg har fjernet den ganle maling i loftet da der har stået en tørretumbler engang som havde dampet malingen løs. Der er derfor bare pudsloft tror jeg det hedder.

Jeg skal derfor have det grundet men hvordan ? Er det forankringsgrunder ? Eller hæftegrunder ? Eller noget helt andet ?


Pft  for hjælpen !

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal sørge for at loftet er rent. Og så skal du grunde loftet med microdispers inden du kan male på det:-)


Kort- og landmålingstekniker

Tidl. Bygningsmaler

Hvordan ved jeg om det har været kalket før og hvis det har hvad gør jeg så ?


Er det fint nok at sprøjte forankringsgrunderen på med en forstøver ? Fik tricket til væggene inden jeg satte filt op men har en ide om at det virker bedre med rulle. 

CamillaM skrev den 14-02-2019 18:26:22

Hvordan ved jeg om det har været kalket før og hvis det har hvad gør jeg så ?


Er det fint nok at sprøjte forankringsgrunderen på med en forstøver ? Fik tricket til væggene inden jeg satte filt op men har en ide om at det virker bedre med rulle. 

 Om loftet har været kalket tester du ved at se om loftet smitter af med farve. Hvis det gør det kan du vaske det ned, grunde og male og håbe at det holder ellers kan du kalke det igen. 

Du kan godt sprøjte med forstøveren men jeg ville bruge en rulle på pudsede overflader medmindre du har et proffesionelt sprøjteanlæg.


Kort- og landmålingstekniker

Tidl. Bygningsmaler

Hvis du stadig har problemer med at rullen trækker malingen af, kan du bruge en passende pensel i stedet.

Annonce

Husk at bruge forankringsgrunder selv om du har vasket loftet ned. Dvs. begge dele skal til. Jeg har tidligere støvsuget loftet med det almindelige mundstykke til gulv, med børsterne aktiveret, så får du kostet meget af det støvende kalk af, lige ned i støvsugeren. Så bliver der det mindre at vaske ned efterfølgende.

En flad gulvmoppe på en stang er lettere at vaske ned med end en klud i hånden.

Forankring smøres på med rulle på stang, når loftet har tørret efter vask.



Elektronikteknikeren

Tusind tak for hjælpen allesammen !

Hvis der tidligere har siddet maling som nu er dampet af er der vel næppe kalk tilbage. Udgangspunktet må være at der bare skal forankringsgrunder på


Ask

Vandet bliver ved med at blive helt mælkehvidt så tror desværre det er kalk. 

Bruger bare universalrengøring- er det bedre hvis jeg køber en grundrens ?

Skal vandet være helt rent før jeg kan grunde ?

Du vil blive ved med at få mælket vand, der er jo også kalk i pudsen, som vil afgive en smule farve til vandet.

Du skal bare se på det som en kurve, i starten er vandet meget farvet, og på et tidspunkt når det et punkt hvor det er mindre farvet, men det bliver på dette lavere niveau. Det er så det bedste du kan opnå. Herfra klarer grunderen resten. Den er jo også designet til at binde støv, så det skal nok gå.

Det er dog vigtigt at skifte vandet ofte, da du netop får kalkvand i spanden som man jo så kalker videre med, som hvis man ville kalke sit loft. Det handler derfor om hele tiden at tynde kalken ned.

Jeg tror såmænd Universal rengøring er fint nok.


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også