Udskiftning af 32 år gammel fjernvarmeinstallation

Vi har en gammel fjernvarmeinstallation - indirekte fjernvarme fra 1986. Huset er i eet plan og 200 m2. Pumpen er skiftet for et par år siden. I de seneste år har radiatorerne i den yderste del af huset kun været håndvarme. Radiatorventiler er "nyere" og stiften ikke groet fast. Vi skal have gjort noget ved det, da vi betaler 1200 kr om året for manglende afkøling. 

Vi havde VVS mand på installationen i dag og han sagde at han ikke ville bruge tid på at lave diverse indstillinger, fordi der dels var lidt tæring og at anlægget muligvis var for lille. 

Nu afventer vi at få en pris på at få skiftet vores fjernvarmeunit. I grunden er det vel rimeligt at det er tid til udskiftning. Nogen forslag til hvad vi skal sætte i stedet?

Iøvrigt er min mand udlært "varmeinstallatør" ...... fra 1953   så han har da haft lidt forstand på hvordan sådan et system virker/virkede - altså det grundlæggende. Alt det finurlige der er sket de senere år kender han ikke ret meget til.  Gode råd med hensyn til udskiftning udbedes.

Mange hilsner - Ingeborg


Når lysten driver værket
Vi har en gammel fjernvarmeinstallation... Vis hele indlægget
72 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

hej - i dag stod solen på, så der var lys til at fotografere anlægget. Jeg vedhæfter billederne. Med hensyn til tryk på pilen (Palle :-))  ja så stod den på 8 før jeg trykkede. Røg op på 16 og stabiliserede sig igen på 8 efter kort tid. 


Når lysten driver værket

Det der har beskæftiget mig en del er at vores vvs mand kalkulerer indkøbet af det nødvendige unit til 26.000, imidlertid sælger VVS Shoppen samme unit til minus 36 %. Så hvorfor kan min vvs mand ikke bare købe det der? Han er måske bundet af nogle kontrakter, men det er vi jo ikke


Når lysten driver værket

Du kan jo høre ham om du selv må købe den. Men han vil nok gerne selv stå for alle fittings mv. da det skal passe første gang. Det løber også hurtigt op

Hvordan ser pumpen ud pt.? Kan du lægge et billede op af den her i dagslys?


Elektronikteknikeren

Pumpen er en Alpa 2  Grundfoss 30 sekunder efter at jeg havde trykket på pilen 1 gang.


Når lysten driver værket

Du skal blive ved med at trykke på pilen, til auto forsvinder og der derimod er lys i største bjælke. Auto duer nok ikke i jeres kringlede installation.


Elektronikteknikeren

Dvs. Det eneste der skal lyse er største bjælke. Man cykler gennem forskellige indstillinger når man trykker flere gange på pilen.


Elektronikteknikeren

OK bjælken er nu størst og pumpen bruger 22 KW


Når lysten driver værket

Lad os sige watt, det lyder mere rimeligt.

Se lige hvordan det går med varmen i de fjerneste fløje over det næste stykke tid. Nu står den i hvert fald som ønsket herfra.😄 Hvis det ikke giver det ønskede resultat, stiller vi den tilbage til midterbjælken.


Elektronikteknikeren

Hvis det var mig ville jeg nok vælge unitten med et nummer større varmeveksler på radiatorkredsen, for at få bedst mulig afkøling. Det betyder at det ene 2-tal i typebetegnelsen udskiftes med et 3-tal. Se evt. data på Termix's hjemneside.

Med jeres historik vil jeg tro at vvs-eren godt vil montere uniten. Ulempen ved dette er at vvs-eren hermed fralægger sig garantiansvaret på uniten. Det bedste vil være han leverer til, men prøv da at presse prisen.

Den varmeveksler i har nu har jeg kun sjældent set. Den fungerer ved at der ligger 2 rør inden i hinanden. Så løber fjernvarmevand og radiatorvand hver sin vej. Den type varmeveksler var tidligere meget brugt til jordvarmeanlæg.

Ved at udskifte til ny fjernvarmeanlæg, får i en tidssvarende fjernvarmeløsning, som også vil øge jeres boligs værdi. 

Så mangler vi blot at undersøge om i har mulighed for at få energitilskud til udskiftningen.


Søren O
Der er yderligere 32 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis