Vi havde VVS mand på installationen i dag og han sagde at han ikke ville bruge tid på at lave diverse indstillinger, fordi der dels var lidt tæring og at anlægget muligvis var for lille.
Hvis du skruer fremløbet ned til 50°, hvad sker der så? Her tænker jeg på, om I kan holde varmen. En tommelfingerregel er, at hvis fremløbstemperaturen er så lav at radiatoren er kold/håndvarm ved returen, og I stadig kan opretholde den temperatur, I ønsker, er radiatoren stor nok. I modsat tilfælde er radiatoren for lille. Den er måske beregnet til et fremløb på 70°C . Det burde dog ikke forekomme i en installation fra -86. I første omgang ville jeg prøve at sænke fremløbstemperaturen til f.eks. 50°C og se, om I kan holde varmen. Samtidig kikker I på, om kravene afkøling nu kan overholdes. Er det ikke tilfældet, ville jeg satse på en større radiator. Nu har du ikke opgivet, hvilken varmeveksler, det drejer sig om, så det er svært at sige noget om, at varmeveksleren er for lille eller passende.
Jeg har ikke haft problemer med at holde en afkøling på over 30°C selv om, der var tilkoblet en varmtvandsbeholder.