Opretning af gulv, hvad skal jeg vælge

Hej

Jeg er gået i gang med at lave nyt gulv i soveværelset. Jeg troede egentligt der var terræn under det gamle, men det viser sig der er lagt beton dernede. Det ændrer så planen, fordi jeg ville have 300mm sundolitt og lave et svømmende gulv. Svømmende gulv bliver stadig løsningen, da jeg ikke har mulighed for lige at få nogen til at hjælpe med at lægge beton, så det skal helst være noget jeg kan stå med selv.

Det gamle gulv bestod af gulv, 100mm flamingo og omkring 100mm sand og nederst det her beton. Det gør det jo enkelt nok at have noget ordentlig at bygge på nu, men betonen er temmelig ujævn og skæv. Nogle steder op til 30mm.

Så mit spørgsmål er nu hvordan kommer jeg nemmest videre herfra. Hvis det skal bygges op i træ, skal jeg hæve det op i næsten 200mm, tænker det kommer til at koste en del i træ, så er der gulvspartel, men det virker også ret dyrt når der skal så meget til. Jeg har overvejet at lægge sand på de nederste cm. og så Sundolitt derfra, så får jeg stadig mindst 150mm isolering under og kun nogle cm. sand.

Hvad ville i gøre i det her tilfælde? Hvad er nemmest og billigst? Er der andre muligheder jeg ikke lige har tænkt på?






 

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg ville fjerne sandet og feje betonen jævnt, lægge radondug ud og isolering. Men du skal vel have spær til at lægge gulv på?


 

Det er meningen der skal være flydende gulv liggende på Sundolitt pladerne. 

Radondugen skal vel over isoleringen? Den fungerer også som fugtspærre


 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Hvis det skal være flydende gulv på sundolit, så skal gulv niveau allerede planlægges præcis nedefra. 

Så den med sand er ok, men det er lidt svært at få til at ligge godt medens du selv går og lægger isolering ud. Så kan du ligeså godt blande sand med cement og vand så du får til et rigtigt pudslag eller slidlag. De allerhøjeste knotter hugges af så det måske kun er 20 mm men højden afpasses  efter endelig gulvhøjde og tykkelse på sundolit m.m. 

Beton skal fejes og skrubbes med vand inden.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg hælder lidt til bare at investere i det flydespartel og så være færdig med det. Så er gulvet i hvert fald jævnt og efter jeg har fået alt sand ud, ser det ikke SÅ slemt ud, måske gennemsnit 10mm på 14m2.

Skal have målt lidt på det i morgen og så må jeg se. Men sådan noget flydespartel er vel til at hælde ud alene, hvis bare jeg er hurtig med piskeren


 

Selvom de kalder det selvnivellerende så kan man ikke bare hælde det ud og forvente et lige resultat. Det skal fordeles nogenlunde pænt ud og gerne med nogle afsatte mærker til den ønskede højde. 


Morten
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Kan man nå at lave til 14m2 alene, inden det hele tørrer? Jeg har sådan en spartel med tænder til at fordele det med, men jeg må få målt lidt på det i morgen og lave nogle mærker rundt omkring


 

Altså nu har du jo ikke behov for den spejlglatte overflade som flydespartel giver og hvis man ikke har arbejdet med det før er risikoen for et ujævnt resultat pænt stor 

Jeg ville klart anbefale at du retter det op i helt normal beton, så har du massere af arbejdstid til at få det plant. Brug evt rapid cement så er du hurtigere videre. 

/ask 


Ask

Lige en lille opdatering på mit projekt. Jeg købte jo det her hus sidste år, så jeg har ikke helt styr på hvad der alt er lavet af den tidligere ejer. Da jeg fik alt sandet ud af det her soveværelse, kunne jeg se at hele soklen var smask våde indvendig, fra hjørnet og så mindst 3-4m hen langs huset. Der måtte jo næsten være noget galt med nedløbet der sidder udenfor.

Så det kom op og hvad finder man så... Et drænrør på 1m, der er sat i nedløbsrøret og hen til et rigtigt kloakrør!!! Ikke nok med det, så lå røret 5cm lavere end kloakrøret   Så drænrør med 5cm fald den forkerte vej, flot fusket.

ALT vand der har været siden gud ved hvor længe, det er stort set rendt direkte ud i jorden omkring hushjørnet. Det er ikke så mærkeligt det hele er vådt og begyndt at revne

Nu er det ordnet og tæt, så jeg må lige få det tørret en smule indvendig og så videre med det egentlige projekt  



 

Vil da lige komme med en opdatering af mit projekt. Jeg havde en "ven" der lige vidste hvordan gulvet skulle rettes op, det havde han gjort mange gange, fedt nok tænkte jeg, så kan han jo lige hjælpe og så bliver det perfekt til mit Sundolitt.

Han kommer så og ordner det hele, hælder alt ud, der går et par timer, så er det det. Han er færdig, så jeg skal bare lade det tørre og selvom det er lidt skævt, så var det lige meget, det gik væk når sundolitt kom på. 

Ja ok, han var jo gulveksperten, så jeg får smidt det her Sundolitt på, 120mm ialt. Rummet bliver allerede meget mere behageligt at være i, men der er et eller andet der ikke føles rigtigt. Blev helt søsyg når jeg gik derinde. Smed et par gulvspånplader på løst så jeg kunne gå lidt frem og tilbage og ja, jeg ved ikke lige hvad det er der er blevet lavet, men det var som at gå rundt på titanic mens det var på vej ned Ved den ene væg, var der en stor forhøjning, man kunne bogstaveligt talt mærke man gik opad på den sidste meter ind mod væggen. Et andet hjørne gik nedad.

Det var ikke lige før, men nu var den helt galt. Der var flere cm fra hjørne til hjørne, det er over ca. 4,5m. Så nu skulle det jævnes endnu mere!

Jeg havde tilfældigvis en masse træ liggende, så dagen efter blev alt revet ud igen, og blev bygget op i det. Radonspærre på, fik det klodset op, spånplader på og nu er det det gulv som jeg havde håbet på fra starten.

Det var en dyr lærestreg og en af grundene til jeg helst vil lave det hele selv  Så ved man da om det er i orden eller ej.




God påske!


 

Krydser fingre for dit resultat! Go arbejdslyst! Om ikke andet, fandt du da fugtskaden og fik den udbedret. Der er aldrig noget der er så skidt, det ikke er godt for noget.


 

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også