Yderdør hænger

Rasmus23
Rasmus23
Indlæg: 13
Postnr:
Rasmus23 Rasmus23

Hej,

Vores bagdør er desværre temmelig skæv/hænger, hvilket betyder at der fiser en masse kold luft ind, som specielt bemærkes her i vinteren. Den burde nok skiftes men økonomien er ikke til det i øjeblikket, så vil høre om der er nogen der har en fix løsning. Se billeder henholdvis indefra, af hængsel samt ude fra hvor man kan se hullet:

Jeg er indforstået med at det nok ikke kan repareres optimalt men kan man gøre noget smart for og lukke hullet, så der ikke fiser luft ind hele tiden?


Mvh

Rasmus

Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 675
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369

Der er to måder en dør kan hænge på. Den kan skride i hængslerne, sådan at afstanden mellem karm og dør bliver uens. Dvs i hængselsiden bliver den større foroven og mindre forneden og modsat i låsesiden. Og så kan selve døren skride i samlingerne så hjørnerne ikke længere er vinkelrette. I sidste tilfælde er det kun afstandene foroven og forneden i låsesmeden der ændres. Og så kan det selvfølgelig være en kombination af begge.

Nu er det ikke til at se på billederne hvad der er galt med din dør, men umiddelbart er min fornemmelse at det er selve døren der er skredet og så hjælper det jo ikke meget at prøve at rette på hængslerne. Så skal du derimod have glasset ud og og prøve om du kan rette døren.

Derefter isættes glasset igen og der indsættes plastafstandsklodser i nederste hjørne i hængsel siden og i øverste hjørne i låsesiden. På den måde fungerer glasset ligesom den skrå revle man sætter på låger og porte.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

kovas
kovas
Indlæg: 1435
Postnr: 9670
kovas kovas

Ser det også som Kermit skriver, men hvis døren ikke tager på og fungere så er den nemme løsning at købe en en passende liste i tømmerhandlen + noget tætningsbånd og så sømme den på karmen så det dækker hullet.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
Vil du være med? Log ind for at svare.