sokkel på gammelt mahogniskab - hvad behandler jeg med?

adt
adt
Indlæg:
Postnr:
adt adt

Et flot gammelt mahogniskab har en grim sokkel. Jeg har renset skabet og givet det shellak. Soklen var meget "mishandlet" Der var nogle malerpletter og mange pletter fra diverse gulvvask osv. Jeg har slebet soklen med fineste sandpapir og har sikkert gjort en fejl: givet maghogni-bejdse på de slebne pletter. 

Nu er soklen meget mørk skjoldet på det nederste. Hvad mon jeg gør nu? Skal jeg rense bejdsen af igen?

På forhånd tak

Anne

kurta
kurta
Indlæg: 216
Postnr: 4800
kurta kurta

Problemet med bejdse er, at det trækker forholdsvist langt ind i træet, så hvis du vil slibe det af igen,  skal du nok lige undersøge, om soklen er massiv eller fineret. Medmindre skabet er meget gammelt, er det  nok kun finer, som der er på soklen.

Det er formentlig blevet skjoldet fordi, at da du sleb det, har du ikke fået slebet al den gamle lak af. Når du så bejdser, så tager den mod bejdsen, der hvor lakken er væk, men der hvor der er lakrester, der kan bejdsen ikke trænge igennem. 

Men der er nok ikke anden vej end at forsøg at få slebet al lakken af, og så bejdse og lakere efterfølgende. 

Er den fineret, skal du regne med, at der kun er ca. 0,6 mm at slibe på. 

Men jeg ville starte med noget groft sandpapir f.eks. korn 80, for ellers får du aldrig slebet lakken af. Når den så ser ud til at være ok, så sliber du den lige med en gang 220. Der skal ikke meget til fjerne slibesporene fra korn 80.  Bare husk - kun på langs ad årerne.

Kurt B. Andersen
Vil du være med? Log ind for at svare.