Bordrundsav til reoler og skabe

Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Hej

Jeg elsker at snedkerere og har en frue der elsker specialdesignede møbler i rigtigt træ. Så langt så godt. 

Har dog 10 tommelfingre skruet skævt på og ikke det der ligner en håndværkeruddannelse ;-) Der til er jeg perfektionist, men har ingen tid til at perfektionere tingene! Jeg ender tit med noget jeg bare ikke er helt tilfreds med.

Om ikke andet: 

Hvis man skal bygge reoler og skabe fra bunden af hvilken bordrundsav skal man så have? Vi skal jo ned i <1 millimeter i præcision, hvis det skal se godt ud og jeg ikke skal spartle/male mig ud af at samlingerne ikke passer helt.

Har en våd drøm om en kæmpe 200 kg professionel formatsav, men det rækker hverken pladsen eller bankkontoen til. 

Findes der noget på markedet?

Og er der en “beginners guide” til møbelsnedker faget? Jeg kan jo dårligt nok slå en streg på et stykke træ med den ønskede præcision. Hvordan skal jeg så kunne skære? Youtube er heldigvis en stor hjælp, men læsestof er også velkomment. 

Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Lille eksempel på niveauet. Sønnens lego ryger i Ikeas kasser. De har et system med riller i fyrretræ, men konen vil hellere have en smal reol end en dyb. 

Undertegnede går i gang og fræser riller i jem og fix’s hyldetræ. De sidder ligesom bare ikke helt over for hinanden til trods for at jeg havde lavet en skabelon jeg kunne styre overfræseren med. Det viste er det værste eksempel og blev kasseret, men det viser meget godt mit niveau ;-)

PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4155
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Det er lidt svært at råde dig til hvilken rundsav du skal købe. Dog vil jeg sige at landet er det springende punkt i enhver sav, så jo billigere du køber jo ringere land får du (desværre).

Jeg har taget turen fra en billig harald skrald sav, hvor jeg endte med at bruge flere penge på at opgradere den end på selve saven, fordi nøjagtigheden er en by i rusland på noget billigt skrammel. Den til sidst brændte sammen, så den var skrot, og alle mine kræfter var spildte   

Jeg tog så tyren ved hornene og byggede min egen sav, ud fra en købt billig sav(her gik jeg efter motorstørrelse og selve toppladen), der blev monteret i et stort stel, og et hjemmelavet Biesemeyer land af jern, der bare holder.
læs mere her 
og her

Med hensyn til at lave "riller" er det en fordel at lave rillerne i et stort stykke plade, og så dele pladen i 2 bagefter. Så er du sikker på at "rillerne" sidder nøjagtigt overfor hinanden.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Tak for input. 

Nu var træet 300 mm hyldetræ - præcis den bredde de skulle have til kasserne så der var ingen mulighed for at dele det på langs. Men tak. Fandt fejlen. Min gearingssav er ikke i vinkel. Har bagefter justeret den så godt jeg kan, men det bliver ikke bedre end min vinkelmåler. Så skal jeg i gang med “5 cut” metoden i stedet. 

(BTW: dejligt ikke at være den eneste Pink Floyd nørd)

Jens J.
Jens J.
Indlæg: 194
Postnr: 3500
Jens J. Jens J.

Det er altså ikke nok at købe dyrt værktøj hvis projekterne skal lykkedes. Evner og flair er ikke noget der bare kommer med godt værktøj. Så kunne vi lige så godt spare alle håndværks uddannelserne væk. Selv håndværkere kommer i mange forskellige udgaver. Selvom man er uddannet, er man ikke nødvendigvis dygtig. Det har jeg desværre se mange eksempler på.

Du erkender at du ikke er god til det, og du gerne ville lære det bedre. Jeg ville kigge i et aftenskolekursus katalog og få opbygget evner og viden inden jeg indkøbte dyrt værktøj. 

Indtil da må du nok bare acceptere at resultatet afhænger af evnerne. 

Hilsen Jens J.
PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4155
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Meget enig med Jens J.
Men det handler også om at "øvelse gør mester" og ingen kan forvente at lave det perfekte første gang, og mange af de videoer du ser på youtube er enten redigerede eller lavet af folk med årelang erfaring.
Alle har prøvet at måle/skære forkert, og det er der intet ondt i, fejlen opstår først hvis man ikke tager ved lære af sine fejl   
Et gammelt ordsprog siger:
Det er menneskeligt at fejle, men hvis viskelæderet bliver slidt op før blyanten, så er der noget galt... 

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Helt enig - dyrt værktøj i sig selv gør ingen forskel, hvis ham der betjener det er ringe nok. Tænkte bare det gjorde det lidt lettere at ramme rigtigt hvis det nu var en bordrundsav uden alt for meget slør og slask. 

Man bliver ikke Eric Clapton af at købe en Les Paul guitar, men selv Eric Clapton lyder  nok bedre på en velstemt guitar frem for en båndfalsk Kina-kopi. 

Tak det fine tip om at bygge et godt land selv. Må dog nok nøjes med at bygge det i træ fremfor at give mig i kast med at svejse. 

Men hvis andre har et mærke/model de kan anbefale er jeg lutter øre :-)

Tænker selv blå Bosch/dewalt, men det er nok mere orienteret mod byggepladsen hvor tolerancen er lidt større end en et snedkerværksted.

Jens J.
Jens J.
Indlæg: 194
Postnr: 3500
Jens J. Jens J.

Hej Nigo

Godt værktøj er selvfølgelig nødvendigt hvis resultatet skal blive godt. Jeg syntes at Bosch/Dewalt/Makita og lign. er godt nok til hobbybrug. Man kan sagtens få flotte resultater med disse mærker - hvis man ved hvordan man bruger det.

Værktøjerne på et snedker værksted er for det meste dyrt special værktøj og store maskiner der ikke lige egner sig til et hobby værksted, med mindre at pengepungen og evnerne rækker til det.

Men som PinkHenrik siger "øvelse gør mester", så giv den gas i værkstedet. Det er en fed hobby  


Hilsen Jens J.
PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4155
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Du behøver ikke at begive dig ud i at svejse.
Min harald sav lavede jeg et land ved hjælp af nogle alu "rør"... det kostede mig dog mere end selve saven, men jeg fik et rigtigt godt resultat ud af det.
Læg i øvrigt mærke til den lille detalje med en hurtigbespænding fra et cykelhjul...Den eneste hage ved den løsning er at det er svært at tage landet af, da det skal "glides" ind i rillerne på begge sider af saven.  
   
Jeg var i øvrigt ret godt tilfreds med mit understel, så jeg kunne flytte saven væk når jeg ikke brugte den.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
kimcarlsen
kimcarlsen
Indlæg: 415
Postnr: 4180
kimcarlsen kimcarlsen

hvis det er plads der mangler, ville jeg hellere bruge penge på en god dyksav med skinner. Bevares, man får ikke muligheden for at lave helt ens størrelser af udskæringer på alt. men hvis man planlægger sine snit kommer man langt. Og huske at man kan skære efter en streg på flere måder. Typisk begynderfejl er bare at følge stregen, og så er pladen pludselig en halv klingebredde mindre end den burde

PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4155
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Kimcarlsen har en rigtig god pointe.
For de små bordsave, kan alligevel ikke klare at opskære en hel plade (122X244mm)...

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Eller begge dele....   

PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4155
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Han er en meget berømt og ekstrem dygtig håndværker, med rigtigt mange års erfaring.

Man kan lære meget af at se videoer, men det slår nu ikke at have træet i mellem fingrene selv og så lære af sine fejl     

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Nigo
Nigo
Indlæg: 36
Postnr: 4400
Nigo Nigo

Tabte kæben helt da jeg så hvordan han håndterede den sav. Må ud og brænde fingrene lidt mere...

Tilbage på sporet:

De mest gængse modeller man kan købe ser ud til at være henvendt til tømrer som skal have noget transportabelt med ud. I de lokale byggemarkeder er der normalt kun en dewalt eller blå Bosch man kan se på. 

Fandt så en Holzmann TS200. Kan se at holzmann laver større maskiner i noget der må betegnes som proff kvalitet til værksteder. TS200 ligner så en begyndermodel, men til 6500kr hos conrad er det måske ok?

Nogen der kender den?

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Båndsav klinger
    Værktøj og maskiner
  2. Erfaring med Einhell Bordrundsav
    Værktøj og maskiner
  3. Klinger til multicuttere
    Værktøj og maskiner
  4. Gamle Hepplewhite skabe.
    Om Lav-det-selv
  5. Bordrundsav vs dyksav?
    Lav-Hus