Indvending isolering af kælderrum

Hej,

Jeg håber I kan hjælpe med input til isolering af to kælderrum. Vi har for et par år siden overtaget et gammelt hus fra 53 med kælder under en stor del af huset. To af rummene vil vi gerne renovere til hhv. tumlerum (nr 1 på tegningen) og hobbyrum (nr 2 på tegningen). I begge rum er der rå betonvægge og gulv. Sidstnævnte har jeg i begge rum udjævnet med Weber afret. Vi vil gerne have isolere begge rum og lagt et gulv. Specielt i tumlerummet ønsker vi et lidt blødere gulv. Begge rum har ventilation og radiator og er tørre. Tumlerummet var beklædt med cigaræsketræ som jeg har pillet ned. Jeg har ikke fundet tegn på fugt eller skimmel, så specielt det rum virker tørt.

I rum 1 er væg A en rå betonvæg ud til en krybekælder (som vi ikke har adgang til). Delen over krybekælderen er bygget et par år efter resten af huset, så væggen er oprindelig en ydermur. Væg C og D er beton ind til andre rum. Væg B er umiddelbart lavet som to spånplader på et træskellet. Rummet ved siden af har ingen radiator og er derfor lidt køligere (~15 grader).

I rum 2 er væg H og G ydermure mens E og F er murstensmure til andre rum.

Første spørgsmål er, hvad bør jeg gøre med isolering af væggene? Bl.a. ud fra andre indlæg herinde og artiklen https://goerdetselv.dk/spar-energi/isolering/isolering-af-vaeg/saadan-isolerer-du-kaelderen, er jeg nået frem til at SkamoWall lyder som en god løsning til mur A, H og G. Men hvad med resten? Bør man bruge de samme plader til alle vægge? Eller kan man med fordel bruge et billigere / lettere alternativ til ikke-ydervægge? Og skal jeg være speciel obs på væg B når det nu bare er en spånplade?


Andet spørgsmål er, hvad har jeg af muligheder med gulvene? Det skal vel også være noget åndbart der lægges på dem? Man kan vel ikke slippe afsted med noget ala 5 cm styreform plader og så f.eks. et flydende gulv ovenpå?

Løsningerne skal selvfølgelig være sikre i forhold til fugt / skimmel. Men da det ”bare” er kælderrum, vægter økonomi og lethed højere end langtidsholdbarhed i løsningerne.

På forhånd mange tak!


Vh. Kevin

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hov, lige et par præciseringer. Mur C og D er også pudset mursten, ikke beton som jeg fil skrevet. Og så er huset med høj stueplan så halvdelen af højden i kælderen er over jordplan. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis