Uisolerede drikkevandsrør

Hej kyndige mennesker:-)

Jeg er flyttet ind i hus fra 1968. Når jeg tænder for det kolde vand i køkkenet, bliver vandet lynhurtigt meget varmt og er det længe, før det bliver koldt. MEGET irriterende, når man ofte bare skal bruge et glas koldt vand at drikke, koldt vand til madlavning osv.

Jeg går ud fra, at det må være fordi rørene, som ligger under klinkegulvet, ikke er isolerede godt nok, men hvordan i al verden løser man sådan et problem? Kan man "bare" brække gulvet op, og så ligger rørene synlige, eller er der beton rundt om dem, som skal bankes af? Selvsamme rør er synlige ude i bryggerset, og de løber derfra ned under gulvet gennem en stor entre ud til køkkenet, men det ser næsten ud som om, at de løber nede under en af væggene i entreen og ud til køkkenet - kan det virkelig passe? Hvordan skal man så komme til dem, hvis de udover at være støbt ned også ligger inde under en væg i huset?

På forhånd mange tak for svar!

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Huse fra den tid er ofte indrettet med en varmekanal. Altså en støbt kanal som ofte går langs ydermuren. I denne kanal ligger både brugsvand og varmerør. Det burde fremgå at tegning. Hvis ikke du har den kan den findes på kommunen, enten fysisk eller på deres hjemmeside.

Hvilken opvarmnings for har du ? 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hold op, hvor er I gode. Mange tak, det vidste jeg ikke. 

Kan den kanal ligge indvendigt i huset istedet for langs ydermuren? Jeg tror den ligger langs (eller under) væggen ind til et badeværelse i entreen. I får det til at lyde som om, at man forholdsvist nemt kan komme til de rør, hvis man banker gulvet op, er det korrekt forstået? Altså, de er ikke "smurt ind" i størknet beton?

Mvh. Natasha

Vi har gasfyr i øvrigt.

hvis der er en varmekanal, er rørene oftest pakket omkring med leca. I endnu ældre huse kunne det også være savsmuld. Hvis de er pakket ind i leca eller lignede, er det relativt nemt at banke betonen op lige i renden, da den oftest ikke er ret tyk der. og ikke hænger ved rørene.

Har de ikke været så flinke at pakke rørene ind i leca, kan det være en nærmest umulig opghave at få betonen af. Så ville jeg lægge nye rør.

Hvis det er kobberrør i leca, ville jeg skifte dem uanset hvad. stål rør skal man også tage et tjek på. Er de halv rådne ville det være dumt ikke at forny dem

Tak for svar. Jeg har i forvejen en fugtskade, som har vist sig at være på koldtvandshanen. Har gang i forsikringen ift. at få det lavet, men de skifter jo bare den lille stump af røret, det drejer sig om. 

Jeg ved ikke, om vi selv banker gulvene op i sammen ombæring eller gør det en anden god gang og isolerer rørene - og formentlig skifter dem, da de har en del år på bagen. Det hjælper forsikringen jo nok ikke med:-)

Bør jeg have en VVS til at skifte? Eller kan man gøre det selv?

Du skal have en VVS ind over. 


Mvh. Christian M
 

Bør jeg have en VVS til at skifte? Eller kan man gøre det selv?

Det bør du få en VVS'er til at lave, med mindre du er fiks på fingrene og vil påtage dig ansvaret for arbejdet. Du kunne overveje PEX rør fremført i føringsrør, så de var til at skifte uden at brække gulvet op igen.


fase

husk ingen skjulte samlinger som du ikke senere kan komme til igen, dvs samlinger må ikke skjules eller indstøbes eller gemmes under gulvet 

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis