Emhætte med 5 meter flexslange med 4*90 grader knæk versus det samme i spiro rør

Hej folkens, 

Jeg har en emhætte installeret i min lejlighed, som puster ud gennem ca. 5 meter 100mm flexslange, med i alt 4x90 graders bøjninger. Nu synes jeg, at man kan læse så meget om at flexslange er djævlens værk, når man vil have effektiv udsugning, og jeg synes da også at min emhætte er noget forkølet.. Hvor meget bedre ville det være at skifte til 5 meter 100mm spirorør, med det samme antal 90 graders knæk? Er det knækkene der gør hele forskellen, eller er det flexslangen? Jeg kunne måske godt få det ned på 2x90, og 2x 45 grader knæk, men det ville unægteligt blive en grim, og lidt bøvlet løsning, i det skab hvor udsugningen går igennem.

Under alle omstændigheder ville det koste en 5-600 bobs at omlægge til spirorør (og noget tid jo), og jeg vil egentlig bare gerne have en fagmening om det overhovedet kan betale sig ..

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har tidligere været i ventilationsbranchen, og der sagde en tommelfingerregel at der er 10 gange så meget tryktab i en slange som i et rør i samme dimension. Når du så samtidig diameteren er helt nede i 100 mm har det helt sikkert stor betydning -tænk bare at skulle blæse ud af et 50 m langt rør.


Søren O

Når man regner aftræksrør til gasfyr, er reglen, at et 90-graders knæk svarer til 1 meters længde, så det vil helt sikkert give noget, hvis du begrænser antal bøjninger eller gør dem mindre end 90 grader.


Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"

Hvis du forestiller dig at du + 1000 andre er luftstrøm der skal igennem en flexslagne. Så går det nogenlunde for dem der går i midten. Men dem der går ude i siden får konstant et lille puf indad og det sinker også de næste rækker. Det er det man kalder hvirvler. Og i en flexslange er de der konstant. Henne ved bøjning er det særsligt slem for der vil luftstrømmen i midten helst ligeud, og kommer så til at presse luften i ydersporet.

Når specielt emhætter er følsomme over for det er det på grund af den meget lille motor der skal flytte en stor luftmængde. Den tåler ikke modtryk uden at den "bliver træt og forkølet" Både længden og antal bøjninger er allerede over det tilrådelige

Skal du gøre noget godt så gå op i 125 mm glatte spirorør det meste af vejen, og eventuelt male dem røde, blå eller stribede, så du gør en dyd ud af nødvendigheden.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også