Normale temperaturer for fremløb og retur?

Hej

Jeg har en Gemina Termix fjernvarmeunit med veksler installeret i 2014, med en ECL 110 vejrstyring. Jeg har sat nogle termometre på fremløb og retur på min side af den og har holdt øje med dem hen over julen. 

Fjernvarmesiden rapporterer ~77 grader fremløb og ~49 grader retur. På min side får jeg ~41 grader fremløb og ~30 grader retur.

Er det normalt? Jeg synes det er en meget ringe ydelse på veksleren og det er både svært at opvarme huset og afkøle væsentligt når jeg kun får 40 grader at gøre godt med.

Mvh.

Torkil


98 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Er der ikke en termostat, som måler fremløbstemperaturen på sekundærsiden at veksleren, og som kan ændre på din fremløbstemperatur. Dine radiatorer kalder tilsyneladende på varme så vandet suser gennem radiatorerne. Har du ikke et billede af veksleren, som viser evt. ventiler og termometre.

Hvis du kan skrue op for fremløbstemperaturen til f.eks. 50-60 °C, vil det med stor sandsynligvis hjælpe på dit problem. Det er efter mine erfaringer ikke vekslerens skyld, at din fremløbstemperatur ikke er højere end de ca. 41 °C, men indstilling af termostater på sekundærsiden.


fase

Det er denne unit: 

https://termix.dk/produkt/termix-vvx-med-tpv/

Billederne er ikke så sigende men de har dette diagram:

https://termix.dk/wp-content/uploads/2018/09/Termix_VVX_diagram_99379911.pdf

Der synes at være en føler og en motorventil (19 & 29) som bruges af ECL'en til at regulere fremløb?

Jeg har svært ved at få opvarmet huset så vandet suser nok igennem, ja. Jeg har også været nødt til at sætte pumpen på fuld gas (||| på en alpha2) for at der kommer varme i alle rum. 

Mvh.

Torkil


S. Fabrin skrev den 02-01-2019 09:48:38

Hvis du kan skrue op for fremløbstemperaturen til f.eks. 50-60 °C, vil det med stor sandsynligvis hjælpe på dit problem. Det er efter mine erfaringer ikke vekslerens skyld, at din fremløbstemperatur ikke er højere end de ca. 41 °C, men indstilling af termostater på sekundærsiden.

 Hov, fik ikke svaret på denne del. Alle termostater på sekundærsiden er Danfoss Living Connect styret af Danfoss Link. Jeg har også en gulvvarmeshunt, styret af en Danfoss HC koblet til samme Link, ude for enden af en streng, hvilket også giver nogle vanskeligheder, men fremløbstemperaturen på sekundærsiden er lige ringe når gulvvarmen ikke kalder på varme.

Hvad kan jeg gøre for at få skruet op for fremløbstemperaturen på sekundærsiden? 

Mvh.

Torkil

Kan du se på din varmemåler hvor stort flow der er gennem systemet? Dette for at undersøge om snavssamleren ( nr. 9) er mere eller mindre stoppet. Hvis systemet har virket før ,og der ikke er foretaget ændringer, skal vi lige have undersøgt om flowet på primærsiden er OK. Du kan undersøge på din ECL 110 om den er indstillet til en fornuftig temperatur.


fase
S. Fabrin skrev den 02-01-2019 10:47:12

Kan du se på din varmemåler hvor stort flow der er gennem systemet? Dette for at undersøge om snavssamleren ( nr. 9) er mere eller mindre stoppet. Hvis systemet har virket før ,og der ikke er foretaget ændringer, skal vi lige have undersøgt om flowet på primærsiden er OK. Du kan undersøge på din ECL 110 om den er indstillet til en fornuftig temperatur.

 Hvilken værdi/enhed skal jeg kigge efter for at finde flow? 

Jeg pillede lidt rundt i ECL'en henover julen og den stod som default til en fremløbstemperatur på 70 grader, hvilken jeg skiftede til 80 grader bare for shit and giggles. Det gjorde som forventet ikke nogen forskel, men det er i hvert fald ikke fordi den værdi er sat for lav, hvis det altså er den som er interessant?

Jeg har også sat returbegrænsning til 46 grader, hvilket er status quo for fjernvarmeværkets incitamentstarif.

Mvh.

Torkil

Annonce

Hvis din fjernvarmemåler er med en grøn trykknap med en pil til venstre for displayet, trykker du indtil du får vist m3, så får du vist flowet.


fase
S. Fabrin skrev den 02-01-2019 11:36:29

Hvis din fjernvarmemåler er med en grøn trykknap med en pil til venstre for displayet, trykker du indtil du får vist m3, så får du vist flowet.

 M³ bliver fjernaflæst, så den kan jeg finde. Forbrug for december måned var ~130 m³. Jeg havde VVS'eren til at rense snavssamlere for et par måneder siden.

Mvh.

Torkil

Jeg går ud fra, at der er vand nok på anlægget? Trykket bør være over 1 bar/ 10 m. vandsøjle.


fase

Det er der, ja. Huset er vel små 12m højt og trykket er 1.5 bar.

Mvh.

Torkil

Du bliver nødt til at få lidt nærmere kendskab til din ECL-styring. Hvis du har smidt din betjeningsvejledning ud, så find betjeningsvejledningen på nettet. Måske skal du have varmekurven flyttet lidt, så du får højere fremløbstemperatur. Normalt er der fjernføler tilkoblet ECL-styringen som måler fremløbstemperaturen til dine radiatorer.

En fremløbstemperatur fra fjernvarmen på 77o er bare luksus, så der er masser at tage af. Hos os har vi normalt 60-61o, og når der er "meget" koldt har vi 65o, og for ikke at blive straffet skal vi have en afkøling på 25o.


Søren O
Der er yderligere 88 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis