Fugtige ydervægge

Jeg har i august 2018 købt hus fra 1965. Lavet af gasbeton og ikke isoleret . Huset er i 2 plan og med høj kælder. I det nordvest vendte hjørne har jeg i stueplan problemer med vand/fugt ved fodlisten. Tapetet føles fugtig et godt stykke op på væggen.

Der er ingen vandrør eller nedløbsrør i dette hjørne. Og ingen synlige revner på muren. Kældervægge indvendig i dette hjørne er ikke mulig at se, da der er sat fast beklædning op .

Hvad skyldes det og hvad kan/skal jeg gøre?

 I tilstandsrapport er der ikke nævnt noget om dette.

Mvh Grethe

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvordan er det med tagrender og nedløbsrør udenfor det omtalte sted, samt er der fald i terrænet væk fra huset?


Elektronikteknikeren

Der er ikke nedløbsrør i dette hjørne. Ingen tegn på tagrende der løber over og faktisk skråner terræn lidt væk fra huset.

Tidligere taksator talte om en kuldebro. Hvad er det og hvad kan jeg gøre ved det?

Kuldebro er et sted hvor varmen bliver hevet ud af huset pga. massivt murværk eller lignende, dvs. Mangel på isolering.

Så er hjørnet koldt og fugt fra indeluften kondenserer på fladen. 

Løsningen kan være ventilation, opvarmning, samt isolering. Eller en af af ovenstående.

Undlad at stille møbler op ad væggen i området, da det hindrer luften i at cirkulere.


Elektronikteknikeren

Jeg har mulighed for at få sat en varmepumpe op. Vil den kunne mindske problemet? Eller vil en brændeovn være bedre?

Varme generelt vil være bedre. Du er nød til at opvarme huset, ellers tørre det ikke. Hvis rummet i forvejen er opvarmet, ændrer en anden varmekilde ikke noget.

Det kan også være opstigende grundfugt, hvis der mangler fugtspærre i murværket.


Elektronikteknikeren
Annonce

Da en luft til luft varmepumpe giver en meget tør varme , ville det nok hjælpe noget , men du skal isolerer huset , gasbeton alene dur ikke idag , måske i 1965 var det godt ......


Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............

Har du ejerskifte forsikring? Bør de ik dække, såfremt der ikke er nævnt noget i rapporten?


Mvh. Christian M
 

Troede også at jeg dækkede mig selv godt ind ved at tegne en ejerskifteforsikring. 

Jeg har anmeldt 3 punkter som ikke var nævnt i tilstandsrapport. Samtlige kryber de udenom. 

Den ene var tegn på tidligere skimmel/fugt i et andet hjørne af huset. Det var i den forbindelse at kuldebro blev nævnt. Det var hvad jeg kunne forvente af et hus fra 1965 og    fik at vide at jeg bare skulle lufte godt ud.

Prøver nu med mere varme på radiator. Tror desværre ikke at den vil kunne give varme helt over i det beskrevne hjørne. 

Tak for gode råd. 

Hvis nogen kan hjælpe med hvordan jeg kan få bare lidt ud af min ejerskifteforsikring tager jeg imod med åbne arme.


Du får mest ud af din ejerskifte forsikring, hvis du allierer dig med en byggesagkyndig som er vandt til at arbejde med/mod forsikringsselskaber.

Han ved lige nøjagtig hvad der skal til, og hvad du kan forvente at få dækket.

Gasbeton huse kan have rigtig godt af at blive isoleret udvendig, og den oprindelige gasbeton isolerer også meget bedre når den er tør. Dog koster det en del knaster. Så den billigste løsning her og nu, kunne være at flytte/opsætte radiator i omtalte område, som kører på det eksisterende varmeanlæg.

Hvad er din primære varmekilde?


Elektronikteknikeren

Hvis  tilstandsrapporten er lavet om sommeren , så vil man nok ikke bemærke en kuldebro i en hjørne væg , huset trænger i den grad til at efterisoleres , det burde være nævnt i  tilstandsrapporten ,  at huset ydervægge stort set er uisoleret .


Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis