Vurdering af prisoverslag til renovering?

Derunderon
Derunderon
Indlæg: 1
Postnr:
Derunderon Derunderon

Hej,

Jeg er ny herinde, men tænker det er et af de bedre steder at spørge.
Jeg ved godt det kan være svært at give et overslag over en fuld renovering, men mere om det var helt helt galt, eller sådan ca. meget korrekt.

  • Der er tale om et hus på ca. 140 kvm, som skal renoveres mere eller mindre fuldstændigt.
  • Nyt loft ca. 100 kvm (gips)
  • Nyt køkken
  • Nyt bryggers
  • Nye badeværelser (to stk) (klinker (ca. 200 kr. pr. kvm) + armaturer)
  • Nyt gulv ca. 100 kvm (ca. 300 kr. pr. kvm)
  • Nedrivning af to vægge.
  • Nye døre (ca. 10 stk)
  • Ny hoveddør
  • 3 nye vinduer
  • Ny skydedør
  • Malerarbejde (vi maler selv, men maling er inkluderet i prisoverslaget)

Alt i alt en halv stor stor omgang. Vi har fået et overslag på ca. 450.000 kr. Er dette helt ved siden af ? Det er altså uden materialer til køkken og bryggers, samt hårdehvidevarer. Det skal købes ved siden af. Blot opsætning af dette. Og så kommer el ved siden af, som ikke er en del af dette. Det hele inkluderer selvfølgelig alle foranstaltninger, og småting som lister, vådrumsisolering etc.

Igen, jeg ved godt det kan være svært at vurdere. Men jeg leder mere efter om det er ret tilpas, meget for dyrt, eller meget for billigt fx.


På forhånd tak.

Dan H
Dan H
Indlæg: 488
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Det er jo, som du selv siger, umuligt at sige noget sikkert om en så diffus opgave, men min mavefornemmelse siger, at det nok ikke er det hele galt - måske nok til den billige side, når der også er tale om badeværelser (her kommerne kronerne nemt til at rulle hurtigt).

Men hvorfor ikke få et par alternative overslag?

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
mfrost
mfrost
Indlæg: 1520
Postnr: 9400
mfrost mfrost

Og så få montering af køkken ud af det tilbud de fleste køkken firmaer tilbyder oftest at kunne montere og sen pris kan der oftest forhandles således at det indgår i i køkkenets samlede pris 

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12124
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Vi er i gang med at handle køkken. Der monterer de "gratis" Men som bekendt er der ikke noget der er gratis. Den gratis montering kan ikke kombineres med andre rabatter. Her i Januar har de rabat på køkken, og hvidevarer 35 % Så det kan nok ikek betale sig at tage "det gratis"

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
donttellscotty
donttellscotty
Indlæg: 42
Postnr: 6600
donttellscotty donttellscotty

Det er, som de andre skriver, næsten umuligt at vurdere.. kan dog godt selv huske din situation, hvor man leder efter en indikation.

Hvis du kan bruge det vil jeg gerne sende dig min færdige projektplan med priser på. (Er netop blevet færdig med en totalrenovering)

Det kan måske bruges som et fingerpeg.

Som udgangspunkt synes jeg det lyder som en ok pris hvis du har håndværkere til at lave alt, pånær maling. Men igen, meget svært at vurdere udfra beskrivelsen

jenshøj
jenshøj
Indlæg: 2277
Postnr: 4800
jenshøj jenshøj

Mit umiddelbare bud er, at de 450.000 ca. kan dække udgifterne til materialerne. Jeg har selv brugt mere til materialer under min renovering, så hvis du kan få det lavet til 450.000 incl. arbejdsløn, kan jeg ikke se andet end at du vil få den absolut mest skrabede løsning, man kan forestille sig. 

jenshøj
jenshøj
Indlæg: 2277
Postnr: 4800
jenshøj jenshøj

Hov, læste lige dit indlæg igen, og så at det var uden køkken, bryggers og hvidevarer. Så hænger det meget bedre sammen. 150-200kkr ekstra oven i, så passer pengene.

renepaulsen
renepaulsen
Indlæg: 77
Postnr:
renepaulsen renepaulsen

Vi er i gang med samme process, og tror vi ender på ca. 600.000 samlet set. Og så laver jeg endda rigtig meget selv. Bl.a. har jeg selv stået for udgravning af hele hytten, samt nedpilning af lofter, selv isoleret, montere fermacell, Vordingborg køkken (80.000 inkl. hvidevarer), selv lagt fliser i badeværelse mm. 

Vores hus er på 165 m2. 

Betalte ca. 110.000 for at mureren rettede 100 m2 gulv af, isolerede med 300 mm flamingo, lagde rionet og støbte.

Vvs: gulvvarme, flytning af vandmåler, komplet udskiftning af alle vandrør, 60.000 kr, 

Vvs (lavet et år inden det andet): flytte vandrør i badeværelse og bryggers, tilslutning af toilet, bruser, udendørs vandhane, håndklædetørrer, ca. 40.000

Elektriker, nyt jordspyd, komplet strøm i begge badeværelser+bryggers og entré 25.000 (og er endnu ikke færdig) 

Udskiftning af 3 ovenlysvinduer, Velux, 27.000 kr

Nyt gipsloft+isolering i badeværelse (8m2)af tømrer, 10.000 kr 

Det er lige nogle af de beløb jeg har i hovedet til sammenligning. 

Jeg vil mene du skal lave rigtig meget selv for de 450.000 kr


Derunderon
Derunderon
Indlæg: 1
Postnr:
Derunderon Derunderon

Jeg takker mange gange for svarene, og beklager mit sene tilbagesvar.

Det skal naturligvis også nævnes, at der ved badeværelser, køkken, bryggers osv. "blot" skal kobles til nuværende installationer. Så ingen røromlægning eller lignende - hvilket jeg ved er noget nær det dyreste, hvis man snakker badeværelser.

Vil du være med? Log ind for at svare.