Carport - opbygning af tagkonstruktion

Jojeko
Jojeko
Indlæg: 3
Postnr:
Jojeko Jojeko

Et "enkelt" spørgsmål til opbygning af carporttag. 

Jeg er igang med at konstruere ny carport og i de forbindelse har jeg et spørgsmål om opbygning af tag.

Jeg vil gerne have en tagkonstruktion der set udefra er vandret hele vejen rundt, men med fald inde i konstruktionen - jeg tror nogle cubus-carporte er opbygget på denne vis.

Mål: længde ca 6 meter og bredde ca 4 meter. Der skal tagpap på.

Jeg lægger spærtræ fra rem til rem og derpå skal plader af egnet art som undertag.

Hvad gør jeg for at få tilstrækkelig hældning (kun én vej fra front af carport mod bagenden af carport, hvor eneste afløbsmulighed er)? Hvordan kan jeg ovenpå spær (der jo alle ligger vandret) skabe hældning den ønskede vej?

Er der gode ideer til løsning? Jeg håber min beskrivelse er til at gennemskue...  :) 

Børgealle
Børgealle
Indlæg: 162
Postnr: 5700
Børgealle Børgealle

Det kommer lidt an på hvordan dine spær ligger og med hvilken afstand. Jeg antager at spærene ligger vinkelret på faldretningen. I så fald kan du ovenpå spærene montere en liste i den tykkelse som faldet er. Dvs. at listen bliver tyndere og tyndere nu nærmere du komme mod tagrenden. På listerne påskruer du så dine tagplader.

Alternativt hænger du dine spær op så der er fald. Så undgår du listen, men det kan se dumt ud nedefra. Sternbrædder dækker siderne.

Du kan også købe højere spær og så skære af spærenes højde med en rundsav.

Jojeko
Jojeko
Indlæg: 3
Postnr:
Jojeko Jojeko

Tak for hurtigt svar. 

Spær ligger med 40 cm mellemrum og som du nævner vinkelret på faldretning. 

Og så må jeg i gang med at lave tilsavede lister. Vil en afstand på 20 cm være tilstrækkelig eller skal jeg ned på 10 cm for at plader (21 mm krydsfiner eller lignende) ligger ok?


Børgealle
Børgealle
Indlæg: 162
Postnr: 5700
Børgealle Børgealle

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med de 20 eller 10 cm. Har du bestemt dig for et fald, eller går du med de 1:40 som man typisk anbefaler? I så fald går du er fald på 12 cm over de 6 m. 

Når spærene ligger så tæt kan man jo også vælge at save noget 195 mm spærtræ til kiler (2 pr spærtræ) og ligge dem langs faldetretningen. Altså så hver kile bliver 37,5 mm høj i den ene ende og 157,5 mm høj i den anden ende. 

kovas
kovas
Indlæg: 1338
Postnr: 9670
kovas kovas

Du kunne også vælge at lave fald på spærene til den ene side og så lave en skjult tagrende med fald til den ende hvor afløbsbrønden er

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11750
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Det kommer jo så lidt an på om afløb er i et hjørne bagtil eller i midten. Er det i et hjørne imellem 1. og 2. spær så skal du have fald på 1. og 2. spær ved at lægge en kile ovenpå.

Så har du ca. 8 spær afstande tilbage. Og er det 12 cm højde du efterspørger, så skal 3, spær have 3 cm liste på med lidt kile ( du har jo brugt lidt højde på 1. og 2. spær 4. spær 1,2 cm MERE o.s.v. men så behøver du ikke kile, da vandet finder vej til sidst,

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jojeko
Jojeko
Indlæg: 3
Postnr:
Jojeko Jojeko

Mange tak for Jeres svar. jeg skal lige se alle svar i gennem og så i tænkeboks.... Jeg vender tilbage med mere når beslutning er truffet


ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11750
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Du skal ikke så højt op hvis du laver fald til midten ude ved den ene side. Det medfører at sternkant ikke skal være så høj. 

Så kan man føre afløbsrør fra tagbrønd inde i carport de 3 meter hen til det mulige nedløb.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Wezio
Wezio
Indlæg: 1258
Postnr: 4040
Wezio Wezio

På databladet til 15mm husky tagkrydsfinerplader (forhandles bl.a. Hos Jem&Fix), skriver producenten at pladerne kan lægges med en spærafstand på op til 81,3cm C/C. Denne afstand har jeg også brugt på min nye garage, og det fungerer fint. Og føltes stabilt, når man går rundt oppe på taget. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Jojeko
Jojeko
Indlæg: 3
Postnr:
Jojeko Jojeko

Tak for jeres gode konstruktive svar. Jeg har lige været i tænkeboks og vil høre om man måske kunne gøre følgende.

Jeg ligger rem (spærtræ) på 45x195 i begge sider på stolperne.

Herpå lægges spær (spærtræ) på 45x245. Spær tilskæres med rundsav i top, så der bliver det nødvendige fald mod side af carport (tagrendesiden). Jeg skærer altså spærene så de er 10 cm lavere i tagrendesiden (altså en sluthøjde på 145 mm) i denne side og fuld højde i modsatte side. Herpå lægges plader og til sidst tagpap.

Spær lægges med 40 cm. afstand.

Børgealle
Børgealle
Indlæg: 162
Postnr: 5700
Børgealle Børgealle

Det lyder rigtig fint. Da du ikke har mere end de 40 cm imellem dem, er 145 mm i højden fint på et 4 m spænd. Det er jo en carport. 

Vil du være med? Log ind for at svare.