Ventilationssystem i etageejendom vs. pelsdyrsallergi

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10

Hej alle,

Min datter lejer i øjeblikket en ejerlejlighed i et nybyggeri fra 2017. I komplekset er der 12 lejligheder som deler ventilationssystem. Desværre er min datter begyndt at opleve allergiske symptomer, når hun opholder sig i sin lejlighed.  Hun lider af allergi over for hunde og katte, som det er tilladt at holde i ejendommen. 

Vi har en mistanke om, at ventilationssystemet spreder allergener til min datters lejlighed, som er beliggende i stueplan, mens de to lejligheder, hvor der bor hunde, er beliggende på anden sal. Vi mistænker ventilationssystemet, fordi min datter kun oplever symptomer inde i sin lejlighed. Samtidig er hundene aldrig i nærheden af hendes dør eller repos på grund af bygningens indretning.

Er der nogen, som kan hjælpe med at vurdere, om ventilationssystemet kan være årsagen til min datters gener, herunder om andre har hørt om en ligende problematik med sådanne anlæg? Og samtidig er jeg interesseret i at høre, om der kan findes en løsning på dette som ikke medfører, at min datter skal flytte. Kunne man fx skifte til filtrer, der kan bremse pelsdyrsallergener? 

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 886
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Mig bekendt er de partikler der forårsager allergi fra hunde og katte så små, at det er tvivlsomt om et filter vil hjælpe.

SIMAS har et bredt udvalg i filtre - også til ventilationsanlæg, så måske kan de løse problemet.

http://www.simas.dk/anvendelsesomra...75EALw_wcB

Symptomerne ligner ofte høfeber (det har jeg selv), og så kan antihistaminer ofte lindre eller forhindre symptomerne.

Lad være med at købe håndmedicin, men få datteren grundigt udredt så en målrettet behandling kan iværksættes da nogle midler er sløvende.

AKjeldsen
AKjeldsen
Indlæg: 243
Postnr: 9280
AKjeldsen AKjeldsen

I kan prøve at forhøre viceværten om der er kryds-, modstrøms- eller roterende veksler til varmegenvinding. Ved sidstnævnte er der lille lækage (pga. børstetætning imellem udsugning og indblæsning ved roterende veksler), hvorimod de første to betragtes som værende tætte (medmindre de selvfølgelig er beskadiget).

Dernæst kan i prøve at finde ud af hvor lang afstand der er imellem luftindtag og -afkast. Der bør være mindst 4 m og være taget hensyn til hyppigst vindretning fra vest/sydvest.

Kan din datters symptomer have noget med tør luft at gøre? Der er meget tørt i nye huse med mekanisk ventilation. Har i mulighed for at måle? Der bør være 40-60 % luftfugtighed.

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10
AKjeldsen skrev den 29-11-2018 17:00:26

Betyder det, at eventuelle allergener fra dyr og andre partikler i højere grad kan samles og spredes i de første to systemer, men i mindre grad i systemet med roterende veksler?

Umiddelbart synes jeg, at jeg kun kan finde afkast i badeværelset, mens der er indsug i stue og soveværelse. Kan det passe?

Min datter er grundigt udredt og har kun allergi over for hund og kat. Det giver hende røde øjne, hvæsende vejrtrækning og stramhed i brystet. 

Hendes tidligere lejlighed var også nybyggeri med genvexanlæg og dertilhørende tørt indeklima. Det gav hende ikke problemer.

Jeg er i lejligheden nu og hygrometeret viser luftfugtighed på 43 %. 

Søren O
Søren O
Indlæg: 2451
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Det normale er indblæsning af frisk luft i "rene" rum som soveværelse og stue. Luften suges så ud fra "urene" rum som bad- og vaskerum.

Søren O
AKjeldsen
AKjeldsen
Indlæg: 243
Postnr: 9280
AKjeldsen AKjeldsen

Krydsveksler og modstrømsveksler betragtes som tætte og dermed burde der ikke være risiko for at noget udsugningsluft kan komme i indblæsning (inkl. partikler). Jeg synes i skal få tjekket afstand mellem indtag og afkast for ventilationsanlægget for at se om dér kan være risiko for kortslutning.

Indblæsning skal være i opholdsrum og udsugning i køkken, bad/toilet og bryggers.

mfrost
mfrost
Indlæg: 1520
Postnr: 9400
mfrost mfrost

En krydsveksler er tæt, men noget af retur luften kan sagtens blive genanvendt uden at passere et filter men blot bliver blandet med den rene luft der bliver trukket ind ude fra. Dette kommer an på opbygningen af anlægget.

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10
AKjeldsen skrev den 29-11-2018 18:35:41

Krydsveksler og modstrømsveksler betragtes som tætte og dermed burde der ikke være risiko for at noget udsugningsluft kan komme i indblæsning (inkl. partikler). Jeg synes i skal få tjekket afstand mellem indtag og afkast for ventilationsanlægget for at se om dér kan være risiko for kortslutning.

Indblæsning skal være i opholdsrum og udsugning i køkken, bad/toilet og bryggers.

Det vil vi gøre. Tak for dine indsigter, der lyder opløftende. For som jeg læser det, er du noget skeptisk for, om ventilationsanlægget i normal drift kan spreder allergener fra en lejlighed til en anden?

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10
mfrost skrev den 29-11-2018 19:52:47

En krydsveksler er tæt, men noget af retur luften kan sagtens blive genanvendt uden at passere et filter men blot bliver blandet med den rene luft der bliver trukket ind ude fra. Dette kommer an på opbygningen af anlægget.

 Hmm. Det vil jeg prøve at få undersøgt. Der har været problemer med, at luft fra madlavning har spredt sig rundt i lejlighederne. Kan det være et tegn på, at returluften kan blive genanvendt som frisk luft til en anden lejlighed?

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12151
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Du skal ikke regne med at retur luft fra en lejlighed bliver genanvendt specifik til en anden lejlighed. 

Hvis der sker en lille opblanding er det fælles. 

Som skrevet kan denne opblanding skyldes selve systemet ( roterende veksler ) Eller for lidt afstand imellem ind og ud oppe på taget.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik
batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10
ev elmand skrev den 29-11-2018 22:10:01

Du skal ikke regne med at retur luft fra en lejlighed bliver genanvendt specifik til en anden lejlighed. 

Hvis der sker en lille opblanding er det fælles. 

Som skrevet kan denne opblanding skyldes selve systemet ( roterende veksler ) Eller for lidt afstand imellem ind og ud oppe på taget.  

 Tusind tak. Jeg er blevet meget klogere.

Når du skriver, at der kan ske en fælles opblanding, hvad betyder det så helt praktisk?

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10

En lille opdatering:

Desværre oplever min datter stadig allergiske reaktioner, når hun opholder sig i lejligheden. Lægen har bekræftet, at symptomerne flugter med hendes allergi over for pelsdyr. Derfor er hun nu midlertidig flyttet hjem til os, hvorefter hendes allergisymptomer ophørte.

Jeg har fundet ud af, at lejligheden anvender et decentralt ventilationsanlæg. Jeg har skiftet de to filtre i anlægget, der er placeret i lejlighedens teknikrun. Desvære har det ikke afhjulpet min datters symptomer. Endvidere har vi alle i ejendommen bemærket, at madlugt spredes rundt i leljighederne. Hvordan er det muligt med decentrenale ventilationsanlæg? Derfor mistænker jeg stadig, at allergener fra hunden på 2. sal bliver spredt til min datters lejlighed.

Thomas_Mygind
Thomas_Mygind
Indlæg: 115
Postnr: 2880
Thomas_Mygind Thomas_Mygind

Omkring reduktion af allergener fra luft - så kan man købe filtre som reducere mængden til næsten ingenting.

Vil dog mene at man skal have styr på ventilationen, så det ikke er muligt at fremføres luft fra andre lejligheder. Derfor bør man heller ikke kunne lugte mad fra de andre lejligheder. Tænk hvis det var røg (brand) som blev spredt fra de andre lejligheder - det er ikke acceptabelt.

Prøv at forhør dig om ventilationen virker efter hensigten og om hvem som har lavet ventilationen.

batman10
batman10
Indlæg: 28
Postnr:
batman10 batman10
Thomas_Mygind skrev den 16-12-2018 18:21:43

Omkring reduktion af allergener fra luft - så kan man købe filtre som reducere mængden til næsten ingenting.

Vil dog mene at man skal have styr på ventilationen, så det ikke er muligt at fremføres luft fra andre lejligheder. Derfor bør man heller ikke kunne lugte mad fra de andre lejligheder. Tænk hvis det var røg (brand) som blev spredt fra de andre lejligheder - det er ikke acceptabelt.

Prøv at forhør dig om ventilationen virker efter hensigten og om hvem som har lavet ventilationen.

 Jeg er meget enig. Kan du se noget om, hvordan det kan lade sig gøre, at der sker spredning af lugt, når alle lejligheder har decentrale anlæg og altså et aggregat i hver lejlighed?

Thomas_Mygind
Thomas_Mygind
Indlæg: 115
Postnr: 2880
Thomas_Mygind Thomas_Mygind

Der må være nogle trykforskelle som ikke er korrekt sat på ventilationsanlægget - så luften transporteres de forkerte retninger.

Hvad siger viceværten - eller er der en anden som har lavet kvalitetscheck af ventialationen efter installation ?

Vil du være med? Log ind for at svare.