Gammelt bindingsværk i staldbygning

Sille123
Sille123
Indlæg: 3
Postnr: 4800
Sille123 Sille123

Er i færd med at udskifte mursten i en gammel staldbygning med bindingsværk. Jeg tager en tavle eller 2 ad gangen og støber nyt fundament de steder hvor det er påkrævet. 

Mit spørgsmål lyder: 

De steder hvor der står en udtjent stolpe i bindingsværket, kan jeg droppe stolperne og mure op med sten i stedet, kan stenene bære taget alene, eventuelt ved hjælp fra solide overlæggere? På forhånd tak.

Prøv dog selv!
ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11745
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Velkommen på lds

Hvis muren kommer nede fra sokkel og op til tag kan det sagtens bære taget. Det er stort set sådan alle huse er lavet. Men hvis du fjerner store dele af trækonstruktionen skal du have bånd i fra sokkel og op til taget.  Ellers kan taget lette i stormvejr. 

Der4 skal kun overliggere i hvis der er dør eller vinduer.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Sille123
Sille123
Indlæg: 3
Postnr: 4800
Sille123 Sille123

Tak Erik.

I den ene portgavlen ligger der en sund rem som med stolper bærer en del af tagkonstruktionen, kan jeg, ved hjælp af "soldater", også mure sten op til den og efterfølgende lade den hvile på sten? I bunden er der gammelt kampestens-fundament som jeg støber en god beton sokkel på.

P.S. Jeg ved godt at overlæggere generelt er til brug over vinduer og døre, men jeg har en del af dem liggende som ikke skal bruges til noget, og da de er med galvaniseret jern tænkte jeg de måske forstærkede lidt bedre end almindelige sten.

Alt skal alligevel fistles til sidst, så udseendet er uden betydning.



Prøv dog selv!
ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11745
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

På den almindelige mur har overligger ikke en forstærkende effekt. Du kan sagtens holde remmen oppe med soldat i den side du murer. Jeg forstår det sådan at det er i små etaper, så tager du nok en side ad gangen. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
perhans
perhans
Indlæg: 187
Postnr: 4320
perhans perhans

Men er det ikke næsten synd at fjerne det gamle bindingsværk? Det fjerne jo noget af sjælen fra huset. Jeg ville skifte det rådne træ ud med et nyt, evt bare lave en "lus", altså kun skifte den del der er rådden.

-
Sille123
Sille123
Indlæg: 3
Postnr: 4800
Sille123 Sille123

Der er et par ting der spiller ind her perhans. Først og fremmest er det en gammel 2 længet staldbygning hvor alt er misligeholdt igennem mange år/ejere. Bygningerne er overlappet med reparation på reparation, næsten alt er utroligt grimt og faldefærdigt, intet er i mine øjne bevaringsværdigt. 

Dernæst er der økonomien. Jeg har kun råd til at bekoste støbemix og cement og så benytter jeg gratis, eller næsten gratis, genbrugssten som jeg renser. Der er røde, der er gule, der er gamle og der er nye, men det er planen det hele skal filtses når det står færdigt så udseendet er lidt ligegyldigt. 

Sidst men ikke mindst. For kun 3 måneder siden vidste jeg ikke hvad der er op og ned på en mureske, jeg havde aldrig beskæftiget mig med et håndværk af nogen art, men jeg gik som "murerarbejdsmand" i 6 uger sammen med en rutineret håndværker og hjalp ham med at renovere det gamle stuehus, ligeledes kun med genbrugssten. Jeg kiggede ham "over skulderen", og da vi var færdige besluttede jeg at forsøge mig på staldbygningen fordi det simpelthen kun kan blive bedre, uanset hvor meget jeg "klokker" i det.

Lige nu er jeg i gang med portvæggen, halvdelen er revet ned og jeg støbte i går sokkel på det gamle kampstens-fundament og i morgen forsøger jeg mig med at lægge sten. Det bliver en udfordring, fordi jeg skal opstarte et hjørne, men som sagt, det kan kun blive bedre, og går det helt galt kan jeg med god samvittighed rive det hele ned og starte forfra fordi det er genbrugssten.

Jeg må tilstå jeg er blevet grebet lidt af projektet, jeg synes det er interessant, og mit syn på murere og murerarbejdsmænd har taget en 180 graders positiv retning, med dyb respekt for deres kunnen og viden.

At komme i "lære" som murerarbejdsmand som 60+ årig kan jeg i øvrigt anbefale, en ny verden er åbnet, det er aldrig for sent. :-) 

Prøv dog selv!
Vil du være med? Log ind for at svare.