Denne Damixa-vandhane i køkkenet drypper. Det er den varme hane, der drypper. Jeg har fundet ud af, at det stopper hvis man skruer en lillebitte smule op for hanen, men jeg vil gerne have det ordnet.
Jeg har aldrig prøvet at skifte en pakning før, og da min VVS-erfaring i grove træk begrænser sig til at afkalke et vandhanefilter, så ville jeg da heller ikke blive overrasket, hvis det nu slet ikke var pakningen, der var problemet.
Så før jeg nu spørger, hvordan man skifter en pakning og kaster mig ud i det (for jeg vil gerne kunne det), er der så nogen, der tør give et bud på, om det kunne være noget andet?
Vandhanen er købt og monteret for 3-4 år siden (af mig selv, forresten - så lidt mere VVS end at afkalke kan jeg da, alligevel )