Understøbning af bindingsværkshus på syldsten...

Kære alle,


Kan ikke finde info noget steds... derfor denne tråd...

Vi skal i gang med en større renovering af vores bindingsværkshus fra 1875. Huset står på syldsten, og vi har planer om at grave ud og isolere gulvet og lave gulvvarme. 

I forbindelse med udgravningen, kan vi risikere at skulle understøbe... er der nogen herinde der ifm planlægningen kan fortælle om processen? Hvordan det gøres, og hvad skal der til? Evt. om der er noget man skal være OBS på?

Vi overvejer (stærkt) at få professionelle på... men skal selvfølgelig vide hvad der skal til.


Mvh Michael

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har selv med god held understøbt min kælder, og kender processen. Det er meget tidskrævende og dermed også en dyr omgang at få håndværkere til. Når det er sagt så er der også mange forhold man skal have styr på hvis det ikke skal gå galt. 

Du må kun udgrave ca. en meter ad gangen, som så skal støbes helt op inden du tager noget ved siden af. Dermed mener jeg at du kan tage 1 m på den ene væg lade 3-4 m stå og så tage en meter der samtidig. 

Man fjerner først gulvet ned til jord. For at lette arbejdet kan man fjerne noget jord midt i rummet ned til den dybde man ønsker. Jorden skal være uberørt 0,5 m fra muren og så ellers skrå nedad mod midten af rummet. Så kan man grave ind imod muren i 1 meters bredde også i rette dybde. 

Der graves en grøft under muren med den yderste jord stående lodret, det skal så ned i 90 cm dybde under jorden udenfor. Det vil styrke betonen hvis man tager 4 stykker armeringsjern på 1,4 m f.eks og presser ud i jorden til begge sider. 2 stk ca. 20 cm fra bund og 2 stik ca. 20 cm fra toppen. ( de vil så binde de det sammen med nabo støbningen. Før støbning sættes en form indvendig Det kan være en plade som på forhånd er smurt med olie. Der fyldes beton ned i den samtidig med at der stampes jord ned bag den, så  bunden af pladen er fikseret. Måske skal toppen også holdes med en stolpe bagud. Enten vibreres beton eller der stødes ned i det med en lægte ende. Efterlad en revne øverst på 1-2 cm. Det efterfuges 2 - 3 dage efter med element beton. ( det svinder ikke ) Så efter 1 uge kan man grave ud igen 1 m på hver side af den nylig støbte, Så er det pludselig 8 steder der kan arbejdes. ´Som sagt kan man støbe 3-4 stumper samtidig i et rum  med afstand imellem.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Du skriver bindingsværk.

På Sjælland var det normalt et undlade bundrem på landhuse, og jeg vil derfor lade den øverste yderste synlige række syldsten stå og understøbe derunder for ikke at risikere opstigende fugt. Nederste tavl kan være sarte og vanskelige at sikre mod opstigende fugt.

Har du ikke problemer med opstigende fugt, ville jeg ikke begynde at pille for meget på de yderste synlige syldsten men koncentrer mig om at understøbe derunder til frostfri dybde. 

Sjællandske bindingsværkhuse fra perioden er ikke funderet særlig dybt, med det kan anbefales ved en renovering

Det var også normalt at der ligger flere rækker syldsten ved siden af hinanden. Ved at bibeholde de yderste og understøbe som Erik beskriver minimere du risikoen for kedelige overraskelser og giver et godt udgangspunkt for isolering og gulvvarme.

Samtidig ændrer du heller ikke afgørende på husets arkitektur.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Når nu vi er ved efterisolering så er her LINK en anvisning på efterisolering fra Raadvad centret (center for bygningsbevarelse ) 

Den beskriver desværre ikke det du har i tankerne, men blot isolering imellem gulvbjælker. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis