Reparation af skibsgulv

Cschou
Cschou
Indlæg: 1
Postnr:
Cschou Cschou

Hej, 

Vi har købt et hus, hvor der er lavet skibsgulve. Det er ikke lige os med de tydelige fuger, og det er ikke lavet af en professionel, så de nuværende fuger går en del op over selve gulvet. Vi har søgt på nettet efter løsninger, og er kommet frem til en løsning, der hedder "slivers" på engelsk. Det går ud på, at man fjerner de nuværende fuger, og så erstatter dem med træstumper/stykker lavet af gamle træbrædder i den rigtige bredde. Man putter lim på og så banker man dem på plads og sliber så det overskydende af efterfølgende. 

Er der nogen, der har erfaring med den metode? Og evt. ved hvad metoden eller de der "slivers" hedder på dansk? Og måske endda ved, hvor man kan købe dem henne? 

På forhånd tak for hjælpen 

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 804
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Hvis gulvet er massivt træ, skal der altid - med streg under altid - være ekspansionsfuger. Ellers risikerer du at brædderne enten buler op eller presser væggene ud.

Ekspansionsfugen kan enten udføres som svømmende gulv med fugen placeret langs væggene som siden dækkes med et panel, eller gulvet fastgøres til underlaget, hvor ekspansionsfugerne fordeles ligeligt på de enkelte brædder.

Skibsgulve er mange ting, men generelt er fugerne elastiske og fungerer som ekspansionsfuger. De kan derfor ikke umiddelbart erstattes af et fast materiale som eksempelvis trælister.

maf
maf
Indlæg: 180
Postnr: 8400
maf maf

Først fjerner du fugen, som du selv skriver. Så fræser du hullet rent med jern der passer til den str. liste der kan dække den gamle fuge. Lim listen i og slib hele gulvet. Det var sådan man gjorde i gamle dage hvis gulvbrædderne var skæve og ikke til at slå helt sammen, eller der var en enkelt der var skåret skævt fra savværket

PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4055
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Jeg siger nu lige som Rantzau, at hvis der er tale om massive gulv planker er det en umådelig dum ide at lave hele gulvet til en stor planke ved at lime dem sammen (med eller uden pinde i samlingerne).
Træ udvidder og trækker sig sammen sig ved temperatur og fugt forskelle over året, og kan træet ikke udvidde sig den ene vej (i bredden) ja så kan det kun løfte sig, og resultatet er en "bølgende gulv".

Hvis gulvet er et gammelt plankegulv med fer og not, ville jeg slet ikke sætte en fræser ned i sporet, da de gulve er sømmet fordækt i feren, så fræseren holder nok ikke længere end til den møder det første søm   

Og så lige velkommen til        

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Cschou
Cschou
Indlæg: 1
Postnr:
Cschou Cschou

Mange tak for alle jeres svar. Gulvet er lavet af massivt fyrretræ (gulvet er nyt fra 15 år siden med gode tykke planker på omkring 2.8 cm tykkelse), hvor der efterfølgende er fræset 5 mm fuger i. Jeg tænker, at vi prøver at få en gulvmand ud til at vurdere, om det er en mulighed i forhold til vores gulv. Når man læser på britiske hjemmesider lader det til at være ganske almindeligt, så længe der bruges træ, der tidligere har været brugt til gulve (og altså ikke helt friskt træ), men vi skal selvfølgelig ikke risikere at ødelægge noget. 

Er der nogen af jer, der kan komme med andre tips til at komme af med de tydelige fuger, men stadig bevare gulvet? Kunne man fx vende gulvbrædderne og lægge dem igen eller anbefales det ikke? 

På forhånd tak for hjælpen!

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 804
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Hvis man leder længe nok på nettet, kan man altid finde præcis det svar man ønsker at høre, men det er sjældent skrevet af nogle der har praktisk erfaring med træ og gulve.

Få gulvmanden til at give et overslag for optagning, tilretning af fer og not, og efterfølgende lægning med korrekt ekspansionsfuge.

Optagelse af et trægulv som du beskriver er ikke raketteknologi. Det er pærelet. Tilretning af fer og not kræver adgang til høvl, overfræser eller nothøvl, men det er stadig en overkommelig opgave du skal holde op mod gulvmandens pris.

Da hvert bræt bliver en smule smallere efter behandlingen, bør du allerede nu forsøge at finde det nødvendige ekstra antal med nogenlunde samme patina. Det er langt sikrere end forsøg på at vende plankerne.

Vent med opgaven til du har de ekstra brædder. Du scorer ikke mange plus point hos overkommandoen med et halvfærdigt gulv.

Vil du være med? Log ind for at svare.