Fundament

Martin.A
Martin.A
Indlæg: 1
Postnr:
Martin.A Martin.A

Hej vi har endelig fået vores godkendelse til vores nye tilbygning/længe som vi har valgt at bygge i termomur fra jackon. Vi har så valgt at bygge med et traditionelt randefundament. Og er i dag gået i gang med at grave. Problemet er så at vi jo skal grave 90 ned og til bæredygtigt lag. Men i den ende som vi er startet er det næste kun sand. Tænker ik det er bæredygtig nok men nogen siger det er fint bare vi er 90 nede og andre siger det er mild sagt noget rigtig lort og vi skal punkt støbe jeg ved ik hvor mange meter ned og alt mulig. Så håber nogen fag folk har lige erfaring så de kan hjælpe med.

Mvh Martin 

KSC
KSC
Indlæg: 245
Postnr: 8000
KSC KSC

Sand er som udgangspunkt bæredygtigt, men oftest er der organiske rester i, som kan give problemer.

Men få en geotekninker ud og inspicere det for en sikkerheds skyld! Det koster nok 2-3000 kr. Hvilket formodentlig er en forsvindende lille brøkdel af den samlede sum.

/K

Martin.A
Martin.A
Indlæg: 1
Postnr:
Martin.A Martin.A

Okay det lyder da godt. Hvordan kan de organisk rester give problemer. Det virker som om det er fint bakkesand. Og det skrider hellere ik når vi graver.

Ingenioeren
Ingenioeren
Indlæg: 390
Postnr: 2000
Ingenioeren Ingenioeren

Organiske materialer bevæger sig når de optager og afgiver vand, du har derfor ikke et fast underlag og dit fundament vil derfor have stor risiko for at gøre sætninger.

Sand er et udemærket grundlag at fundere på, såfremt det er en velkomprimeret sandpude udlagt på et bæredygtigt lag, eller hvis det er en naturlig sandforekomst som har en geologisk alder der er senglacial eller ældre. Sand med den alder har under istiden været udsat for et enormt tryk fra iskapperne og er derfor så hårdt sammentrykket, at der ikke vil være sætningsgivende lag under.

Du bør få en geoteknikker ud og lige undersøge det, for du kan ikke "mærke" sandets sammenhæng ved at grave i det.

 

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11468
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Murere / entrepenører har et instrument til at måle bære evnen. Det er en slags vinge / spade der trykkes ned og som man så drejer rundt. Der er så udsving afhængig af hårdheden.

Men det siger jo ikke noget om lagene længere nede.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ingenioeren
Ingenioeren
Indlæg: 390
Postnr: 2000
Ingenioeren Ingenioeren
ev elmand skrev den 10-11-2018 23:14:28

Murere / entrepenører har et instrument til at måle bære evnen. Det er en slags vinge / spade der trykkes ned og som man så drejer rundt. Der er så udsving afhængig af hårdheden.

Men det siger jo ikke noget om lagene længere nede.

 Virker kun i ler og ikke i sand!

 

KSC
KSC
Indlæg: 245
Postnr: 8000
KSC KSC

I sand måler man ikke vingestyrke men komprimering - proctor.

Men som evelmand siger, så kan en geoteknikker ikke se, hvad der ligger under de blottede lag.

/K

Ingenioeren
Ingenioeren
Indlæg: 390
Postnr: 2000
Ingenioeren Ingenioeren
KSC skrev den 11-11-2018 13:47:40

I sand måler man ikke vingestyrke men komprimering - proctor.

Men som evelmand siger, så kan en geoteknikker ikke se, hvad der ligger under de blottede lag.

 Nej, men det er jo derfor man vurdere på jordens alder jf mit tidligere indlæg!

Faktisk måler man friktionsvinklen ved triaksialforsøg

 

Vil du være med? Log ind for at svare.