Meget lidt varmt vand - gasfyr

Hej

Jeg bor i et hus fra 2005, med et THI Geminox 5-25 M 40 gasfyr. Det har en lille 40L vvb, og brugsvandstemperaturen er sat til 50. Fremløbstemp. til gulvvarmen/radiatorer i overetagen er sat til 32 grader. Pumpen i fyret og pumpen i gulvvarmeshunten fungerer. Der er 1.8 bar på systemet.

Jeg har tidligere haft problemer med det varme brugsvand - vi har to brusere i huset, og kører de begge, bliver vandet koldt efter max 2 minutter. Jeg har fået at vide herinde, at mit fyr ikke kan følge med til to brusere på én gang (selvom de begge er sparebrusere, der lukker max 6 L ud/minut. 

Nu er det som om det er forværret. Efter max 2 minutters brug af den ene bruser, er vandet højst lunkent. Jeg kan fremkalde det samme ved at tænde for det varme vand i hanen lige ved siden af fyret. Vandet er varmt i starten, men efter 40 sekunder er vandet koldt. 

Det kan vel ikke passe, at vandhanen smider 40 L varmt vand ud på 40 sekunder? Og det kan vel heller ikke passe, at fyret ikke kan følge med til at levere bare lidt varme på vandet efter vvb er tømt? Det skulle kunne levere 11 L ved 40 grader/min.

Håber I kan hjælpe - det er lettere utilfredsstillende ikke at kunne tage et varmt bad :-)

Billeder af fyret, vvb og tilslutninger herunder.


Mvh



16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Noget tyder på at der er noget galt med din varmtvandsbeholder. Det kunne være "fordelerpladen" ud for koldtvandsindgangen i beholderen der er gået løs (rustet). Beholderen kan også være delvis fyldt med kalk (kedelsten), selv om det ikke er sansynligt med en så lav beholdertemperatur. Der er normalt ikke kalkproblemer når beholdertemperatur holdes på max 60o, så du kan roligt skrue lidt op.


Søren O

Det er også en ret lille VVB hvis du skal betjene 2 badeværelser, hvor der skal bades samtidig. 

Til at starte med er beholderen nok for lille, vi har en 65L til et badeværelse.

50 grader? hvorfor ikke hæve den til f.eks 57 grader?

at der er 40L 50 grader varmt vand i når du starter badet, og du har 2 brusere der hver smider 6L ud i min(har du testet dem?) så er der brugt 24 liter på 2 min, dvs der er kommet 24 l koldt vand ind i beholderen som nu er blandet med det varme, så ja der er vandet i beholderen for koldt til at bade i. Fyret varmer sikkert så meget det kan, men det kan ikke følge med i det forbrug. 

jeg har ingen gode ideer til hvordan du fixer det ud over at skifte VVb til en større. 

Tak Søren, jeg prøver at hæve temperaturen lidt, og må vel så ellers have en tekniker ud. Vi har serviceaftale på fyret, mon den også kan dække tjek af vvb?

Pizzabager: Nej, jeg har ikke testet. Problemet er der dog også ved brug af én bruser, som jeg skriver i indlægget. Fyret burde kunne følge med til 11 l/min.


Mvh


tror ikke dit fyr kan varme 11 l vand fra måske 8 grader til 50 grader på 1 min.  og hvis det kunne hvad skulle man så med en vvb? 

Nej ok. Det tror jeg. Men jeg forholder mig kun til manualen. Her står der 11 L/min til 40 grader. Jeg tænker den effekt er grunden til, at man sætter en kun 40 L vvb ind i et 200+ m2 hus.

Men det kan godt være du har ret i det, du tror? Det undrer mig dog så, at jeg plejer at have varmt vand nok til også lange bade.


Annonce
palle22 skrev den 10-11-2018 08:05:14

Nej ok. Det tror jeg. Men jeg forholder mig kun til manualen. Her står der 11 L/min til 40 grader. Jeg tænker den effekt er grunden til, at man sætter en kun 40 L vvb ind i et 200+ m2 hus.

Men det kan godt være du har ret i det, du tror? Det undrer mig dog så, at jeg plejer at have varmt vand nok til også lange bade.


 ja okay, jeg mente jeg tror ikke dit fyr gennem din VVB kan opvarme 11l vand fra f.eks 8 grader til 50. fyret har sikkert effekt nok, men kan næppe afgive al den varme gennem varmesløjfen i VVB. 

jeg kan ikke forstå nogen ville sætte en 40L VVB ind i et hus med 2 badeværelser, jeg har som sagt en 65L og jeg overvejede en 110L, mest fordi vi har et badekar, det bruger vi dog ikke så tit, men konen brokker sig når hun bruger det, netop fordi hun løber tør for varmt vand langt før badekarret er fyldt. 

når du går i bad, bruger du vand der er måske 38-40 grader, og hvis din sparebruser kun bruger 6 l, burde den 40l nok også kunne klare det, selv til længere bade, men som skrevet højere oppe, jeg ved ikke hvorfor dit vand bliver koldt selvom du kun bruger en bruser af gangen, der må jo være en fejl et sted, mest sandsynligt er det din VVB der er noget galt med. 

Du kan teste din sparebruser ved at ligge den i f.eks en 10L spand og tænde for vandet, også tage tid hvor lang tid det tager at fylde spanden. eller mere korrekt ville det nok være at lade bruseren hænge og holde spanden op under den, hvis bruseren ligger nede i vand vil der nok være lidt modtryk så vandet kommer langsommere ud. 

11 L/min ved 40 grader er det fyret sender ud til hanerne. Vvb er, som det ses på billederne, integreret i fyret.


Jeg bøvler stadig med mit varme vand.

Har her til aften tappet varmt vand af hanen nærmest fyret. Efter at have aftappet 16 liter, er temperaturen i VVB og ved hanen faldet fra 58 grader til 25. Her stabiliseres temperaturen, og den falder kun langsomt længere ned.

Giver den information en yderligere indikation på, hvad der kan være galt?


Jeg vil stadig gætte på at fordelerpladen, der sidder ud for koldtvandsindløbet i beholderen kan være faldet af, således at det kolde vand blandes op med det varme. Der er kun een måde at kontrollere det på, og det er at åbne inspektionsdækslet i varmtvandsbeholderen. Samtidig kan du få tømt for kedelsten.


Søren O

Ok, og det er vel en VVS'er der skal på den? Det må jeg nok ikke selv?

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis