Plankebord laves af ædelgran.

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11256
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Jeg har fået fat i en ordentlig stak 5 cm tykke planker af ædelgran, der er 30-45 cm brede. De er kørt igennem tykkelses høvl men har stadig naturlige sider med gren knaster m.m. Jeg havde tænkt at de kunne pudses op derefter bruges til spisebord. Det bliver nok 3 planker til sådan et bord, hvor det kun er de yderste kanter der bibeholdes som de er skovet. Jeg regner med at det skal  hvid olieres. 

Men er ædelgran lige så velegnet som for eksempel fyrretræ til spisebord. ? ? 

Vi har haft den samme fyrretræs spisebord i over 30 år den har holdt fint. Bortset fra en gimmick en gang hvor en kasse bajere var blevet støbt med beton ned i kassen omkring øllene. Den blev hamret op på ´bordet uden at tænke på at noget af beton stak neden ud. Så måtte bordet en tur igennem en valsepudser.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 586
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369

Jeg ved ikke om der er forskel på almindelig gran og ædelgran, sådan rent teknisk. Men der er stor forskel på fyr og så gran. Og fyr er jo det man normalt bruger til møbler, hvorimod gran bruges til bygningstømmer. Selvfølgelig kan man bruge gran til møbler, men en af ulemperne er at det er sværere at få en pæn glat overflade. 

En anden forskel er at harpiksen i fyr er indlejret træet, hvorimod det ved gran er koncentreret i lommer i træet.

Endelig er der en forskel der kan have betydning for hvordan det er at overfladebehandle (med fx olie). Cellerne i fyr er åbne og det vedbliver de at være efter tørring, det vil sige at det suger som en svamp. Derfor er fyr ikke anvendeligt udendørs uden beskyttelse. Gran derimod lukker cellerne under nedtørring og er svære at få til at suge vand. Der er stor forskel på hvordan  imprægnering virker på henh. fyr og gran. En imprægnering af gran vil aldrig trænge ret langt ind.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 761
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Tillykke med erhvervelsen. Planker i de dimmisioner er ikke hverdagskost.

Gran er udmærket til plankeborde da gran efter tørring ikke kaster sig. Til gengæld er det ikke mulig at rette gran ved opfugtning som med fyr.

Overfladebehandling er ens for fyr og gran. Både olie, sæbe eller lak er anvendelig, men særlig gran er modtagelig for behandling med sæbe og pibeler eller kalkvand som giver en særlig delikat lys grå farve.

Resultatet ses ofte på gamle svenske herregårde som kendetegner den gustavianske stil med de lyse farver. I Danmark kan samme resultat ses på Liselund slot på Møn.

Pigmenterede midler er ikke det mest egnede til gran, da pigmenterne sætter sig på overfladen og lettere slides af til forskel for fyr.

Inden du behandler bordet, vil jeg anbefale du laver en prøve på en stump med sæbe indeholdende mindst 80% lanolin tilsat pibeler.

Dog har jeg et forbehold angående splinten. Jeg vil anbefale plankerne skæres til, så kun veddet anvendes, da splint af gran er meget modtagelig for mekanisk påvirkning og spildte væsker.

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11256
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Tak for svar. Det er meget oplysende. 

Jeg har sådan set ikke erhvervet dem, men en kammerat havde fået dem skåret ved "en fejl" Så det ligger ret tæt på det man kalder vennetjeneste. Måske får han et bord som modydelse. Vi hjælper hinanden meget og prøver at undgå penge imellem os. De har ligget under halvtag i 4-5 år og nu er de pindet op i min carport. 

Jeg vil naturligvis lave en prøve, og eventuelt bruge den som skærebræt, værktøjs bord eller lignende hårhændet behandling, for at se mulighederne. 

Det med at splinten ikke er så stærk, er lidt bekymrende da de yderste netop skulle bruges helt ud med den naturlige kant ( kalmarbrædder ) Det er jo lidt der det  smarte ligger  men som i så meget andet så er de smarte ideer ikke altid forenelig med det mest praktiske. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 761
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Afhængig af under hvilke omstændigheder træet har groet, er der forskel på årringene som har indflydelse på styrke og holdbarhed.

På den fede sjællandske muld, gror gran som var de på steroider. Til gengæld er splinten stort set ubrugelig. Den anvendes kun som udskud.

Har træet groet på de magre jyske jorder, er splinten muligvis mere robust. Prøv om du kan presse en mønt i splinten og vurder hvor stort tryk der skal bruges for at lave synlige mærker.

På Sandemar Slot i Sverige lidt uden for Stockholm, er der anvendt gran som gulvplanker hvor splinter visse steder er bevaret. Jeg gætter på gulvplankerne kommer fra nærområdet som netop er magre jorder med langsom tilvækst.

Vil du være med? Log ind for at svare.