Manglende varme i radiatorer - fjernvarme

ltnielsen
ltnielsen
Indlæg: 7
Postnr: 2400
ltnielsen ltnielsen

Hej venlige sjæle. 

Jeg har problemer med vores fjernvarmeanlæg, og håber nogen kan hjælpe. Det er indirekte fjernvarme med veksler. Model baxi 33 mk4. Vores radiatorer bliver kun lunkne, og det passer med at (hvad jeg tror er) termometret for fremløbstemperaturen viser Ca 28 grader. Retur lidt lavere. Ingen problemer med det varme brugsvand. Jeg TROR problemet skal findes i termostaten for fremløbstemp. Lyder det fornuftigt? Jeg har forsøgt at motionere den, men tilsyneladende uden held. Jeg kan heller ikke høre forskel på flowet når jeg manuelt trykker stiften ind. Cirkulationspumpen lyder til at fungere fint. Pakdåsen ligner imidlertid ikke de gængse på radiatorer, og jeg er i tvivl om jeg kan skrue den af og at trykke på en evt fjeder inden under eller skifte den. 

Kan nogen hjælpe? Har jeg identificeret problemet? Og kan den skilles ad uden at få vandet ud i hovedet? 

Lasse
uldal
uldal
Indlæg: 4138
Postnr: 6500
uldal uldal

Skru det lille messinghus, som stiften sidder i, af. Stik en lille skruetrækker ned i ventilen og tryk ud og ind. Et sprøjt vand viser at ventilen kører igen. Den har blot sat sig fast.

 

ltnielsen
ltnielsen
Indlæg: 7
Postnr: 2400
ltnielsen ltnielsen

Hej Uldal,


Mange tak for svar. Det er også det jeg gerne vil gøre, men jeg er lidt i tvivl om, hvor jeg skal skrue, og om der kommer til at stå fjernvarmevand ud i hovedet på mig. Der er ikke noget 'lille messinghus' som på de gængse radiator termostater (se billedet). 

Skal jeg kun have det sorte plastik ud (det der sidder umiddelbart rundt om stiften), eller skal jeg sætte en skiftenøgle på, der hvor jeg kan komme til det?

For mig at se ligner der mest sådan en her, uden helt at være det: https://vvs.dk/varmesystemer/gulvva...xAQAvD_BwE 

MVH

Lasse 

Lasse
ltnielsen
ltnielsen
Indlæg: 7
Postnr: 2400
ltnielsen ltnielsen

Ingen kloge mennesker med et bud?

Jeg vovede pelsen, og skruede ventilen unden termostaten ud (efter at have lukket for fjernvarmehanerne). Det gik fint, men løste desværre tilsyneladende ikke problemet. Jeg har stadig en fremløbstemperatur på 28 grader... Returen ca. 24. Der er 1.0 bar i anlægget, cirkulationpumpen SER UD til at virke og der er fint med varmt brugsvand. Fjernvarmetilførslen til varmeveksleren er ganske varm, og ganske kold efter varmeveksleren. Men det er måske ikke så mærkeligt hvis fjernvarme flowet ikke kører. Jeg har et samlet flow på ca. 0.04 m2/t, altså ca. 40 L i timen. Det virker lavt??

 Nogen med et bud?

Lasse
ltnielsen
ltnielsen
Indlæg: 7
Postnr: 2400
ltnielsen ltnielsen

Ny info   

Jeg lukkede for fjernvarmevandet til og fra vandvarmeren (brugsvand). Det hævede temperaturen lidt i radiatorvandet, og samtidig kunne jeg nu høre forskel på flowet af fjernvarmevand når jeg lukkede/åbnede sommerventilen. Det kunne jeg ikke før. Så der ER hul igennem veksleren for fjernvarmevandet. Men det kunne tyde på at vandvarmeren 'stjæler' det meste af flowet. Enten er der noget der begrænser det samlede fjernvarme flow og det meste går så i vandvarmeren, eller også er den noget der begrænser flowet I retning af veksleren. Jeg mistænker en tilstoppet snavssamler, eller en tilstoppet varmeveksler. Hvordan lyder det? 

Kan nogen se en snavssamler på billederne? Jeg kan kun finde nogen med 'målere'. 

Lasse
ltnielsen
ltnielsen
Indlæg: 7
Postnr: 2400
ltnielsen ltnielsen

Problemet løst!   

Lige en opdatering til dem der måtte have samme problem. Jeg fandt snavssamlerne, rensede dem, og smilede over hele fjæset da jeg hørte flowet gennem systemet bagefter. De begrænsede simpelthen flowet så meget at jeg ikke kunne få varme.


Snavssamlerne så anderledes ud end dem jeg kan google mig til. Det er T-stykker. Man kan se den ene nederst til højre på det sidste billede. Den er markeret med grønt.

Lasse
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Ingen varme i radiatorer
    Fyr og opvarmning
  2. Ingen varme i gulvet, ventilen ser fin ud
    Fyr og opvarmning
  3. Ingen varme til radiatorer & gulvvarme
    Fyr og opvarmning
  4. Ingen varme i radiatorer
    Fyr og opvarmning
  5. Manglende Forum kategori
    Om Lav-det-selv