Tvangsblander -

Er der nogen der har erfaring med tvangsblander skidt eller godt. 

Skal investere i en brugt tvangsblander til små og mellemstor opgaver rundt om huset. 

- Cement til 150 styk super8 sten

- betonblanding til nyt gulv. 

- mørtel m.m

Noget man skal gå uden om? Eller kan anbefale 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Tvangsblander er det eneste der kan blande ordentligt. Din beton bliver stærkere når du blander med mindre vand.


Søren O

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med begge dele i forbindelse med diverse støbeopgaver. Der er ingen tvivl om at en tvangsblander er det bedste til beton da den blander en mere ensartet masse og også gør det hurtigere end en tromleblander. Den er efter min mening også nemmere at rengøre efter en endt arbejdsdag. Hvis du har økonomien køb endelig en tvangsblander du vil ikke fortryde det.

At en tvangsblander er det eneste saliggørende er vist en sandhed med modifikationer. Der er blandet meget god beton med en fritfaldsblander, den skal måske køre lidt længere, men der er vel ingen gør det selv mand, der arbejder på akkord.


fase

En tromleblaner eller fritfaldsblander skal være meget ren, hvis den skal kunne blande slidlags beton .f.eks. Der skal minimum vand i så det hænger nemt ved så det bare kører rundt. 

I diverse beton manualer anbefales kun tvangsblander.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Enig med ev elmand her.

Fritfaldsblander/tromleblander kan ikke blande "tøre" produkter til slidlag, klaplag og visse puds typer ordeligt, det klumper sammen og der skabes "kugler" i produktet.

Derudover er det også godt at huske på at en fritfaldsblander som hedder fx. 80 L ikke kan blande 80 l men nærmere det halve. en tvangsblander på fx 80 L kan derimod blande tæt på 80 liter alt efter tørhed/fugtighed på det blandet materiale.

Tvangsblander har jf. div. producenter en blande tid på 3-4 min, fritfald det dobbelte. ved en 100-120 L tvangsblander skal man være mere end 3-4 mand før det er maskinen som er flaskehalsen. 

Fritfaldsblander er oftest ikke godkendt til klasse 1A byggeri, det er tvangsblander derimod. Dermed ikke sagt at fritfaldblanderer ikke kan bruges til noget, det kræver bare mere tid, styr på dens begrænsninger og hvorvidt der er udfaldskrav til konstruktionerne.

Mærker som Soroto, Baron, Staring og Atika går du ikke helt galt i byen med. Husk at gummi arme er nødvendige til blandinger med sten og stål arme til fine blander i en tvangsblander.


STX, HBU, BA Bygningskonstruktør MAK

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis