Det tyder på en flowmæssig ubalance i systemet, som gør at den ene kreds stjæler fra en anden, og det kan så bytte rundt når termostaterne regulerer op og ned.
Hver kreds skal balanceres efter dets størrelse, da der er mere flowmodstand i længere slangetræk sammenlignet med korte. Men man kan også komme til at overkompensere, så det er små skridt ad gangen.
du har nogle flowmålere på din shunt? Der skulle også gerne være nogle manuelle flowregulatorer, en for hvert flowmeter. Måske et sekskanthoved der skal drejes på.
Det jeg vil prøve først, er at skrue alle termostater op på f.eks. 30 grader, så alle kredse kalder på varme.
Herefter observerer du flowmetrene, og justerer ind så alle får lige meget.
Noter hvor meget du har ændret hver kreds, og i hvilken retning, så du kan vende tilbage til udgangspunktet, såfremt det ikke lykkes for dig.
Når alle kredse er balanceret ens, skrues ned for termostater til ønsket rumtemperatur igen.
Oplever du herefter at der er et enkelt rum som skal have lidt mere end det kan få, laves en mindre justering, og du venter et døgn for at se om det har haft en effekt, før du laver en ny korrektion.