Hej.
Jeg er ny på lav-det-selv og generelt ny indenfor de fleste af de ting jeg har gang i, i forbindelse med renovering af min lejlighed.
Jeg kan ikke bestemme mig for, hvad jeg skal gøre ved væggene. Jeg er igang med at hive tapet ned og væggene under tapeten har meget forskellig kvalitet.
- På ydermure samt mure mod naboer er det mursten pudset fint op (5-10mm puds). Meget jævnt og visuelt plant. Jeg har lyst fra siden med lommelygte og det ser ret pænt ud, bortset fra de steder, hvor pudsen sad løst, så jeg var nød til at pille det ned.
- På de ikke-bærende vægge, som er gasbeton, er der revner og huller som skal spartles/mures inden de kan bruges til noget som helst. Gasbetonenen har en glat og hård orange belægning (ikke noget, der kan vaskes/skrabes af), som jeg tænker man kan tapetsere direkte på.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg behøver fuldspartle de ellers fine ydermure, eller om jeg bare skal fuldspartle gasbetonvæggene.
Desuden kan jeg ikke finde nogle beklædninger jeg synes om. Glasfilt ser pænt og glat ud og har ikke synlig struktur, men jeg har også hørt at det kræver at man er god til at fuldspartle.
Det drejer sig om ca 35 m væg i alt med en højde på ca 2,5 m. Altså omkring 90 m2 vægge.
Hvad ville I gøre ved sådan nogle vægge? Alle inputs er velkomne :)
her er lige et par billeder af væggene