Trailer-hacks

NikolajBo
NikolajBo
Indlæg: 206
Postnr: 4700
NikolajBo NikolajBo

Hej LDS

Jeg har en halvgammel trailer, som efterhånden trænger til en kærlig hånd, med blandt andet helt nye lygter, elnet, og bund. I den forbindelse har jeg tænkt lidt på om der findes nogle smarte trailer-hacks - altså smarte tilføjelser som folk selv har konstrueret, og som jeg evt. kan tænke ind under renoveringen. Jeg påtænker bl.a. at lave nogle øjer i bunden ved fronten, således at jeg med en rem kan holde brædder med mere fast mod bunden.

Er der nogen der har gode løsninger på deres trailer? Gerne med billeder.

NikolajBo
NikolajBo
Indlæg: 206
Postnr: 4700
NikolajBo NikolajBo

Er der slet ikke nogen der har nogle smarte tilføjelser til deres trailer?

PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4003
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Jeg følger hende her på Tuben, og hun har lige lagt en video op af en tilføjelse på hendes trailer... selvom alting er større "over there" kunne man måske godt bruge ideen i mindre målestok, men jeg ved ikke om det ville være lovligt at lave herhjemme.
 

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 581
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369

Nu kunne det være at det var nemmere at komme med ideer og forslag, hvis du havde fortalt hvilken slags trailer det drejer sig om samt hvad du forestiller dig at den skal bruges til.

Det er god ide med øjet i bunden, gerne nogle kraftige nogen. Og ligeledes med fjong-knapper på siderne så man kan fastgøre et net eller pressening. 

Min egen trailer er en Neptun der kan tage lige godt et ton. Den har to ulemper: det er kun enderne der kan åbnes samt at længden er lige under hvad der kræves for at kunne transportere en almindelig byggeplade. Jeg har så lavet to holdere til bagklappen så den kan stå i vandret. jeg

Endvidere har jeg lavet et rækværk der er ca 50cm højt. Det er dejligt når der skal køres grenaffald på genbrug. Da jeg på et tidspunkt skulle hente noget flis til haven lavede jeg nogle tynde plader til at lukke rækværket med.

Traileren er med kip. Altså ikke til. Træktrianglen kan løsnes foran og så kan resten  vippe bagover. Det er fint hvis man fx skal have en havetraktor med. Det er bare lidt besværligt at styre ene mand så jeg har taget spindlen fra et trailernæsehjul og bygget på foran. Det virker særdeles godt. Var ellers inde over en elektrisk aktuator, men så meget skal jeg ikke bruge det og næsehjulet havde jeg alligevel liggende.

Rækværket har jeg planer om at skifte ud med et der er mere gennemtænkt så påsætning og aftagning af enderne bliver mere elegant samt at det skal kunne forhøjes så der kan lavet en høj lukket trailer (altså med presenning forståes).

Forresten, med hensyn til lygter og el-net så prøv kikke på fx Biltema eller Conrad Electronic, især sidstnævnte har masser at vælge imellem.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

NikolajBo
NikolajBo
Indlæg: 206
Postnr: 4700
NikolajBo NikolajBo

@PinkHenrik

Jeg har godt set nogle af hendes videoer, som er ret interessante, så det kunne være man skulle følge lidt bedre med. Det er en smart anordning hun får bygget i denne video, selvom det ikke dækker noget behov jeg har.

@Kermit_369

Tråden var ikke tænkt som ideer til en specifik trailer, eller et specifikt behov, men nærmere som en inspiration til alle der lige kommer forbi den, uanset trailer eller behov.

Jeg kan ikke huske mærket, men den kan ikke tage nær så meget vægt som din, og det er kun bagenden der kan åbnes. Jeg har dog knapper til montering af net/presenning hele vejen rundt.

Når din bagklap står i vandret, kan den så ikke trækkes til siden og falde af? 

Jeg overvejer også at lave et rækværk, men jeg har ikke nået at kigge på det endnu.

Jeg har allerede købt nye lygter osv. - i Biltema

Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 581
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369

Der er splitter der holder klappen sideværts men den kan ikke falde af alligevel da holderne bliver gjort fast i de låse der ellers holder den lukket.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2375
Postnr: 8700
Frank Chr. Frank Chr.

Jeg så en ide for en del år siden, nemlig et par beslag til næsehjul på hver side af traileren. Så kan man altid bruge næsehjulet som støttehjul hvis man punkterer og trille forsigt hjem. 

Silas
Silas
Indlæg: 341
Postnr: 2765
Silas Silas

Vi fik ny bil med 13-polet stik. I dén forbindelse ændrede jeg traileren sådan at der du sidder et fast hunstik (7-pol) på trailen. Bruger så i stedet et flexkabel som dette over til bilen

https://www.biltema.dk/bil---mc/las...2000040758

Synes selv at det er smart fordi jeg siden har sluppet for dårlige trailerstik hvor ledningerne ustansligt irer eller rasler løs - som de gjorde på den gamle stive ledning.

Hvis du låner traileren ud køber du blot to flex-adaptorer en 7-->13 og en 7-->7

NikolajBo
NikolajBo
Indlæg: 206
Postnr: 4700
NikolajBo NikolajBo
Silas skrev den 24-10-2018 08:45:50

Vi fik ny bil med 13-polet stik. I dén forbindelse ændrede jeg traileren sådan at der du sidder et fast hunstik (7-pol) på trailen. Bruger så i stedet et flexkabel som dette over til bilen

https://www.biltema.dk/bil---mc/las...2000040758

Synes selv at det er smart fordi jeg siden har sluppet for dårlige trailerstik hvor ledningerne ustansligt irer eller rasler løs - som de gjorde på den gamle stive ledning.

Hvis du låner traileren ud køber du blot to flex-adaptorer en 7-->13 og en 7-->7

 Jeg har også 13 polet på bilen, hvor jeg bruger en adapter til 7 polet. Jeg har købt et 7 polet hun-stik der skal monteres på traileren, samt et 7->7 adaptorkabel. Jeg overvejer dog at bytte det til et 7->13 som de ikke havde på lager da jeg købte det.

Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 581
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369
Frank Chr. skrev den 24-10-2018 00:29:24

Jeg så en ide for en del år siden, nemlig et par beslag til næsehjul på hver side af traileren. Så kan man altid bruge næsehjulet som støttehjul hvis man punkterer og trille forsigt hjem. 

 På min trailer er beslag til støtteben og de er magen til beslaget til næsehjulet. Har ikke tænkt på at næsehjulet så kan flyttes men jeg tvivler også at vil være særligt bevendt. De er de færreste næsehjulet der faktisk kan holde til ret meget vægt og der er som regel heller ikke lejer i hjulet. Men ok lige til at flytte lidt rundt med traileren i en snæver vending.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2375
Postnr: 8700
Frank Chr. Frank Chr.

..eller måske bruge næsehjulet som donkraft i en snæver vending ved hjulskift.   

Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 581
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369
Frank Chr. skrev den 24-10-2018 14:27:00

..eller måske bruge næsehjulet som donkraft i en snæver vending ved hjulskift.   

 Ja. Det var en god og brugbar ide. Heldigvis sjældent der er brug for det.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Trailer
    Lav-Båd
  2. at syne en trailer..?
    Lav-Bil
  3. Trailer
    Lav-Bil
  4. trailer
    Lav-Bil
  5. trailer
    Lav-Bil