Justering af fjernvarmeanlæg

jsnielsen
jsnielsen
Indlæg: 1
Postnr:
jsnielsen jsnielsen

Hej LDS,

Jeg blev ejer af mit første hus i august i år. Et dejligt parcelhus på 230m2 fra 1970 som er løbende moderniseret. Nu er det begyndt at blive koldt og frue+datter vil gerne have noget varme på. Jeg tændte for varmen for et par uger siden og har ikke rigtig kunne finde ud af hvordan jeg indstiller fjernvarmeanlægget rigtigt - det hænger måske sammen med at jeg aldrig har brugt sådan et anlæg før! Jeg kunne selvfølgelig godt få en VVSer ud, men tænkte at jeg i stedet nok kunne hente noget hjælp online.

- Jeg har skiftet alle vores termostater fra gamle Danfoss termostater (dem med spændebånd) til Danfoss Eco som kan indstilles digitalt. Fik en god pris af en VVSer der var ved at sælge ud ;-). Det kører super godt og der er 21 grader i huset som der skal være og radiatorerne er varme i toppen og kolde i bunden og kører ret godt i synkronisering med hinanden. De er dog tit kolde og kører ikke fordi huset er varmt nok - vi har jo rimelig mildt vejr.

- Der hvor jeg så er i tvivl er at jeg har læst mig til at for at få så meget som muligt for sine fjernvarmekroner så skal man afkøle vandet så meget som muligt. Som jeg læser mit anlæg så afkøler jeg det kun til cirka 35 grader fra 55 grader. Det kunne formentlig godt blive afkølet yderligere ved at skrue højere op for radiatorerne men det er der jo ikke behov for i øjeblikket. 

- Nu kommer mit spørgsmål så: Hvordan indstiller jeg mit anlæg således jeg får mest ud af det vand der render igennem? Jeg har vedhæftet nogle billeder af anlægget og også udlæsning af den app som fjernvarmeselskabet stiller til rådighed. Pumpen har jeg sat på trin to - det var der jeg fik vand ud i radiatorerne og gulvvarmen på badeværelserne. På trin et kom der ikke noget.  

Søren O
Søren O
Indlæg: 2014
Postnr: 7000
Søren O Søren O

En returtemperatur på 35o er ret høj. En fremløbstemperatur på 55o er derimod ret lav. Er du sikker på disse temperaturer? Du kunne prøve at trykke din igennem menuen på fjernvarmemåleren. Der kan du ret sikkert aflæse temperaturerne.

Du må prøve at finde "synderen" til den høje returtemperatur. Blot en enkelt fejljusteret radiator kan ødelægge det hele, men er alle radiatorer helt kolde ved afgangsrøret er det ikke dem. Det kan også være justeringen af varmeveksleren til varmt brugsvand der er indstillet for højt. Hvis du vil have 55o varmt brugsvand, og dit fremløb kun er 55o, vil der løbe uanede mængder vand gennem fjernvarmesystemet i forsøget på at opnå den indstillede temperatur. Der skal altid være en forskel på nogle grader - typisk mindst 5o mellem fremløb fjernvarme og temperaturen på brugsvandet.

Søren O
jsnielsen
jsnielsen
Indlæg: 1
Postnr:
jsnielsen jsnielsen

Tak for svaret, Søren.

I mit sidste billede vedhæftet kan du se fremløb. Det står til 55 grader. Jeg synes også det lyder lavt. Og forventet returløb er 45 grader ifølge app'en. Jeg kan ikke helt blive klog på tallene. Jeg har to termostater at justere på på anlægget. Installatøren kan jeg se har angivet grader på dem, men jeg kan ikke se hvilken er til radiator og hvilken er til brugsvand. Jeg ville gætte på at den med temperatur fra 55-75 er brugsvand eftersom det vel ikke må være under?

Søren O
Søren O
Indlæg: 2014
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Jeg vil tro at det er den nederste termostat der regulerer brugsvandstemperaturen - der er skrevet "BV" på det rustfrie rør lige ved siden af. 

Sæt et sætte en streg eller et klistermærket i kanten af reguleringshåndtaget. Drej så 1/2 omgang med uret (set fra oven). Tjek så temperaturen efter 5-10 min. Er det ikke nok, så prøv med yderligere 1/2 omgang. Note'r på et stukke papir hvad du gør, så du altid kan finde tilbage til "grundstillingen".

Søren O
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Ingen varme i radiatorerne
    Fyr og opvarmning
  2. Termostater
    Fyr og opvarmning
  3. Returtemperatur varmtvandsbeholder
    Fyr og opvarmning
  4. Monogram på B&G platte.
    Lav-Hobby
  5. Brugsvand på 80 grader.
    Fyr og opvarmning