Jeg er gået igang med at grave ud til fundament til mit værksted, det gør jeg i hånden og puha det er sgu alligevel hårdt, men samtidig god motion, man kan tydeligt mærke forskel på jordlagene, ført der der muldjord i ca 20-40 cm, så kommer et hårdt lerlag med sten i(som er næsten umuligt at komme igennem), og fra ca 60-70 cm blødere ler/sand agtigt jord, som er super dejligt at grave i.
Problemer er at der er også nogen store sten, jeg fjerner dem jeg kan, men allerede på de først 3 meter har jeg 2 meget store sten, den ene sidder i siden af randen ca halvvejs ind i randen, og er nok 50 cm på både langs og bredde(jeg kan ikke se hvor langt den går ind i jorden) og den anden går fra ca 30 cm dybde og så vidt jeg kan se, helt ned til 90 cm, den fylder hele bredden på randen.
Jeg kunne muligvis godt grave dem, ud, men det ville være et kæmpe arbejde, og der kommer jo nok en del flere når jeg når resten af vejen rundt.. hvad er mine muligheder, kan man evt bare lade dem sidde og støbe, med dem siddene der, de vil jo nok bare blive støbt fast i fundamentet.
Eller skal de fjernes? hvis det var et nyt 2 mio kr hus jeg byggede ville jeg ikke have nogen tvivl om de skulle fjernes, men til et 20 kvm værksted, tænker jeg lidt det ikke er besværet værd, hvad er det værste der kan ske??