Fugtspærre til kælder gulv

FeuerDK
FeuerDK
Indlæg: 172
Postnr: 2605
FeuerDK FeuerDK

Hvis nu jeg har besluttet, at der skal være laminatgulv i min kælder (tør kælder), og jeg gerne vil sikre mod eventuelle fugt problemer under gulvet fremadrettet. Hvad er så bedste løsning? 

Udlægge fugtspærre folie på eksisterende klinker og trække op langs paneler, så eventuel fugt trænger gennem vægge og ud i kælderen til ventilering ud af huset? 

Gøre overstående, men benytte de mange meter dampspærre, jeg har til overs efter nye lofter? 

Lave en vandtætningsmembran ala vådrum og lade fugt trænge ud i væggene til ventilering ud af kælderen? 

Andre forslag, der ikke omfatter udgravning, understøbning, gulvvarme osv - for det sker ikke. Koster for meget tid og penge for at gøre kælderen en smule bedre. 

askholme
askholme
Indlæg: 241
Postnr: 2860
askholme askholme

Altså hvad betyder tør kælder? Du bør starte med at tjekke for opstigende fugt ved at tape et stikke plastik fast på gulvet (tape på alle sider) og vente nogle dage. Er der tørt under plastikken kan du bare lægge gulvet. 

Er der ikke kommer balladen. Her er den nemme løsning en dampspærre under lineleumet men den rigtige løsning er nok en membran beregnet til kælderbrug drt findes både som baner eller til påsmøring men er oftest produkter der skal beskyttes med et lag betob/flydespartel ovenpå 

Ask
FeuerDK
FeuerDK
Indlæg: 172
Postnr: 2605
FeuerDK FeuerDK

Tør kælder betyder, at der er ingen lugt af kælder, der er lavet løbende kontrolmålinger af luftfugtighed, og der ser fint ud. Der er lavet den test, du nævner, og der var tørt på al plast i samtlige rum.

På ydervægge, der har været lukket inde af pladebeklædning, er der fundet skimmel. Men plastmalingen på væggen er så godt som intakt. Ingen afskalning eller saltudtræk.

Alle vægge får fjernet gammel maling og puds, og der pudses op på ny og får en diffusionsåben behandling.

Så det er ikke nødvendigt at fugtsikre? Vil jo helst undgå at tage fejl og risikere skimmel under gulvet. Når nu jeg har dampspærren liggende, vil det så være bedst at bruge eller undlade? 

christiannielsen
christiannielsen
Indlæg: 1556
Postnr: 8700

Der kommer ikke skimmel hvis der ikke er fugtigt. Om du så vil ligge fugtsikring under alligevel kan kun blive din beslutning. Hvis der er tørt gør det ingen forskel.

askholme
askholme
Indlæg: 241
Postnr: 2860
askholme askholme

Enig med Christian. Dog kan fugtforhold godt variere i vores kælder har vi lange tørre perioder, men så kommer der også engang imellem nogle måneder hvor grundvandet står markant højere hvilket øger opstigende grundfugt markant. 

Men helt ærligt så ville jeg tage chancen og lægge gulvet. Dampspærren giver også en risiko for skimmel mellem gulvet og dampspærren fordi den ikke ligger helt ned til gulvet. Hvis dampspærren er 100% tæt er det ikke problematisk, men ellers kan det godt give lugtgener. 

Til en mere grundig garanti ville jeg rode mig ud i en svummemørtel til fugtsikring (jeg har selv brugt skalflex aktiv i min kælder), men den slags løsninger lyder ærlig talt til at være overkill i din kælder. 

Læg gulvet og kom videre med det næste projekt :-)

Ask
Vil du være med? Log ind for at svare.