Kan man selv tage et køkken ned og genbruge?

SW
SW
Indlæg: 8
Postnr: 4600
SW SW

Hej. Jeg skal bruge et nyt køkken i mit nye (gamle og meget renoveringstrængende) rækkehus. Jeg har kigget på et brugt køkken på DBA, hvor elementerne rimeligvis kan tilpasses mit køkken. Det er et super fint kvalitetskøkken med massive mahognilåger og granitbordplade. 

Kan man selv tage sådan et køkken ned og flytte. Tænker at bordpladerne vejer en hel del? Jeg ville leje en stor trailer og køre det hjem ad et par omgange. Har en tømrer til at sætte det op for mig. 

Prisen for det brugte køkken er 15.000 inkl. hvidevarer men jeg tænker der hurtigt ryger nogle tusinde på at få det flyttet. Selvfølgelig kan et ikea køkken fås til den pris, men ikke i den kvalitet.


Hvad ville i andre vælge? Har i flyttet køkkener?

SW
SW
Indlæg: 8
Postnr: 4600
SW SW

Snedkerkøkken, tror jeg. Jeg synes ikke jeg kan se skillelinje mellem elementer på soklen...


Søren O
Søren O
Indlæg: 2125
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Elementkøkkener er langt mere fleksible end et snedkerkøkken der er specielt tilpasset lokalet, så du har langt flere muligheder.

Søren O
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 805
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Boform er ikke hvad der normalt betragtes som et snedkerkøkken. Boform sammensættes også af elementer, men deres udvalg og tilpasningsmuligheder er store.

Det kan sjældent betale sig at genbruge elementerne, med mindre du får dem gratis. Tilpasningen løber op både i materialer og tid.

Afhængig af hvor meget du har tænkt at gøre selv, kan kombinationen færdige elementer, genbrug af lækre materialer og detaljer samt nyfremstilling kvalitetsmæssigt sagtens hamle op med eksempelvis Boform.

IKEA's køkkener har undergået en kraftig kvalitetsudvikling som særligt ses på beslagene. De stammer fra BLUM som bruges af stort set alle køkkenfirmaer, men prisen er væsentlig lavere.

Ulempen med IKEA's sortiment i elementer, er de begrænsede bredder der tilbydes. Det samme gælder skuffesektioner og glidebeslag. Der har andre køkkenfirmaer et langt større udvalg som bedre imødekommer individuelle ønsker.

Bordplader er et kapitel for sig som påvirker den samlede pris væsentligt.  Til sammenligning købte jeg egeplanker som lagrede blokvarer i varierende bredder fra ca. 22cm til godt 38cm til fremstilling af et 450cm langt køkkenbord, samt en kogeø  210cm langt.

Bordpladerne er 50mm tykke og vejer som et ondt år. Alle planker blev nøje udvalgt på savværket ud fra kriterier som opsavning, åretegning og tæthed. Hele herligheden stod mig i kr. 6.000,-.

Jeg har stadig et par planker i reserve til andre projekter.

Tilsvarende hos køkkenfirmaerne ville koste det blå ned fra himlen, bortset fra at ingen kunne tilbyde planker i de bredder jeg (fruen) ønskede.

Brugte køkkener er der nok af, så mit bedste råd er at se tiden an. Køb når gode tilbud er på hånden, men stir dig ikke blind på designet, da kombinationer sagtens kan konkurrerer med køkkenfirmaernes fine illustrationer.

Læg på lager og start først projektet når alt er klart.

uldal
uldal
Indlæg: 4050
Postnr: 6500
uldal uldal

hvis du vil købe et brugt køkken, så PIL DET SELV NED. det er meget vigtigt. ved nedtagning er man mere forsigtig, når man selv gør det. typisk kommer de tidligere ejere i tanker om, at det kan sælges, når det står i garagen. Her har du ingen mulighed for at se om alle enkeltdele er med eller læderede. Men det er IKKE gratis ud over prisen, at sætte et brugt køkken op. Tag skraldet og køb et nyt. Det brugte bliver jo også skiftet af en årsag - slid.

Go´arbejdslyst!

 

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11519
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Det skal være et meget fint køkken og passe perfekt ind hvis man skal give 15.000 for det. Hvis hvidevarer har en alder på 8-10 år så kommer der jo udskiftning i lobet af få år. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
SW
SW
Indlæg: 8
Postnr: 4600
SW SW

Tak for råd alle-mand. Jeg holder lidt udkig og ser både hvad der kommer af muligheder med brugte køkkener, men undersøger også markedet med hensyn til nye køkkener. Jeg har et stramt budget, så hver en øre bliver vendt. Det handler vel også om hvor meget jeg kan/vil lave selv ;-) Jeg overtager først huset den 1/11 så jeg har en lille smule tid at løbe på.

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11519
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Nu ved vi jo ikke hvordan det gamle køkken er skadet. Nogen gange gør en ordentlig rengøring jo den store forskel. Måske skal der et par nye hængsler til, og så ellers male alle låger. Så er det stort set som et nyt køkken. 

Vores køkken er fra 1984 og vi har skiftet bordplade med underlimet vask o.s.v Men ellers har jeg hørt at statistisk så holder køkkener i gennemsnit 4 år i DK. Hvis det er sandt så er vi altså blevet alt for rige.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
speddy
speddy
Indlæg: 241
Postnr: 7430
speddy speddy

Hvis du alligevel finder et, så husk at du kan låne en stor lukket trailer både ved bilka og silvan - gratis - også uden at købe noget. Så kan der blive til en flyttebajer til hjælperen😉

Udvikling af embedded elektronik til industrielle løsninger: www.FAVetronics.dk

S. Fabrin
S. Fabrin
Indlæg: 6235
Postnr: 4400
S. Fabrin S. Fabrin
ev elmand skrev den 28-09-2018 09:32:56
Vores køkken er fra 1984 og vi har skiftet bordplade med underlimet vask o.s.v Men ellers har jeg hørt at statistisk så holder køkkener i gennemsnit 4 år i DK. Hvis det er sandt så er vi altså blevet alt for rige.  

 Off topic. Erik jeg har ikke råd til at skifte køkken. Hvis dit udsagn er rigtigt, så skal jeg have nyt køkken om 2 år. Det, jeg har nu, skulle gerne vare indtil jeg får den sidste lejlighed. 1-værelses med låg     .

fase
maf
maf
Indlæg: 180
Postnr: 8400
maf maf

Hvis du kan få elementerne nogenlunde til at passe med hvad plads du nu har i dit køkken, ville jeg da mene, det køkken du har kig på er værd at undersøge. 

Tilbyd selv at stå for nedtagning, måske kan du forhandle prisen ned. 

Jeg har pillet mange fine køkkener, næsten nye inkl. hvidevarer ned og sat nye op, fordi kunden bare havde lyst til noget nyt. 

For 15000 kan du få to underskabe og en skuffe fra køkkenfirmaerne, ca. 

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 805
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Kr. 15.000,- ?? Til den pris vil jeg gerne sælge dig tre.    

Vil du være med? Log ind for at svare.