I forbindelse med en renovering af mit hus i løbet af de sidste par år har jeg udskiftet alle stikkontakter og afbrydere med Fuga med Baseline 63 rammer. I enkelte tilfælde har det også været nødvendigt at udskifte forfradåsen.
Men midt i det hele har LK besluttet at ændre Fuga-dåserne væsentligt. Den gamle forfradåse er udfaset og erstattet af den nye Fuga Air. De gamle Baseline-rammer passer til de fleste af de nye dåse-typer, men lige netop ikke til den nye Fuga Air-forfradåse.
Problemet er dog ikke større end jeg kan købe uoriginale "gamle" forfradåser.
Men jeg undrer mig lidt over formålet med de nye Air-dåser. Som navnet indikerer skulle de være lufttætte og slutter fint tæt omkring kablet. Men det giver jo ingen mening, når dåsen ikke slutter tæt omkring dampspærren (Hvis den ligger lige bag vægbeklædningen). Og hvis man vælger at trække dampspærren op til en 1/3 ind i væggen, som det normalt anbefales, er der jo ingen gennembrydning af damspærren og det er derfor ikke nødvendigt at have en lufttæt dåse.
Er der nogen der kan forklare mig hvad jeg har misforstået?
Et andet spørgsmål: Jeg har købt nogle af stikkontakterne hos Harald Nyborg, hvor de er billigst. På posen står der "LK" men på selve kontakten (på bagsiden) står der "LK NES". Er det ikke mange år siden LK droppede "NES" i deres navn? Har Harald Nyborg mon købt et stort restparti? Eller har det gamle navn en anden årsag?
Palle Dam