LK Fuga stikkontakter med 16A sikring

megelundo
megelundo
Indlæg: 28
Postnr: 8600
megelundo megelundo

Hej,


Jeg er i gang med at renovere vores køkken. Og selvom vi har boet i huset i +10 år - så er det først nu det er gået op for mig at nogle af stikkontakterne i køkkenet er forsikret med 16A via den kraftgruppe der også forsyner eks. kogeplader og opvasker. Vores el-tavle er opbygget med de gammeldags runde porcelæns sikringsholdere der skrues i.


Vores hus er opført i 1971 - og køkkenet er renoveret første gang i 1997 hvor den oprindelige "fine" entre er lagt til det oprindelige køkken således der er kommet et køkken/alrum på 20 kvm. Og det ser ud til at det er de stikkontakter der er lavet ifbm. renoveringen i 97 der alle er forsikret med 16A fra kraftgruppen. Det skal siges at der under renoveringen er ført Jord ud til alle stikkontakter ved/omkring køkkenbordet - så det er jo efter bogen(tænker jeg). Jeg ved hjem den tidligere ejer er - og jeg tvivler på at han selv har lavet denne renovering.


Jeg er selv "batteri-elektrikker" (elektronik-mand) - så kender godt lidt til el-installationer Men den er vel ikke lovlig at lade disse Fuga stikkontakter forsikre med 16A - eller hva´? Og hvad gør jeg for at få det lavet lovligt igen - er der et quickfix som eks. skifte sikringer til 10A? Der er selvfølgelig så den risiko at eks. vores kogeplader måske ikke kan køre på max.




Søren O
Søren O
Indlæg: 2235
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Du kunne jo også udskifte stikkontakten til udgaven uden afbryder. Hvad med ledningerne - er det 2,5 mm2? Ellers er du nødt til at reducere sikringen til max. 13 amp. Det skal gøres så der ikke utilsigtet kan sættes 16 amp. sikring i igen.

Hos os selv har vi ingen sikringer over 10 amp, bortset fra forsikringerne som er 16 amp. Jeg tror ikke at det vil være et problem at "drosle ned".

Søren O
megelundo
megelundo
Indlæg: 28
Postnr: 8600
megelundo megelundo

Ledningerne ved kraftstikket til kogepladerne er de oprindelige 2.5 mm2 - men ledningerne ved de nye stikkontakter mener jeg er 1.5mm2 - det skal jeg lige checke op på ..

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11771
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Nu når du er i gang med køkkenet, er det jo ikke et stort arbejde at tage det væk fra kraft gruppen, og så føre et kabel fra den stikkontakt og op til nærmeste lampested. Så bliver det hele efter bogen hvis du så samtidig sikrer dig at der fortsat er aktiv jordforbindelse. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Vil du være med? Log ind for at svare.