Anbefal en rigtig god slutmaling til indvendigt træ

Hej. Efter at tømrerne har lavet et fint stykke arbejde med nye døre og vinduer er jeg klar med spartelmasse, grunder og lak. Jeg vil gerne bruge hurtigtørrende, super dækkende slutmaling uden at skele til prisen. Det er en RAL 9001 jeg skal bruge. Jeg er vant til at male, men det er nu 13 år siden jeg sidst købte interiørlak, så der er sikkert kommet nyt tixotropisk maling på markedet.  Inddækningerne er formalede, men lysningerne er af MDF plade.

Til vinduesrenoveringen har jeg valgt lidt "alternative" elementer, fuldstændigt efter vores personlige behov. I soveværelset er valgt et vindue med skodelement, så der er mulighed for udluftning uden insekter til at forstyrre nattesøvnen. På mit arbejdsværelse har jeg et stort skrivebord med siden mod vinduespartiet, så det er svært at åbne og lukke vinduet. Den tilstødende terassedør har jeg fået som halvdør. Så kan jeg både lukke hele døren op, eller nøjes med at lukke øverste halvdel op. Øverste halvdel kan også sættes på mange hvilestillinger..... og så gider jeg ikke naboernes katte indendørs. Lad gå med dem udenfor. De får alle tørkost og det giver pænere lort end tynd snask😝

Selvom det er Outline elementer jeg har fået, fatter jeg ikke, at der monteres hvide plastfiduser over karmskruer nogle steder. Det ser godt nok billigt og tarveligt ud. Så hellere spartle og male!

Ingeborg



Når lysten driver værket
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

For at tage det sidste først. Fjern plast propperne og isæt og lim en stump rundstok der passer. Slip, mal med mellemstrygning og slip så igen. Det holder langt bedre end en prop af spartelmasse.

Alkydmalingen flyder bedre, men gulner som hurtigt vil være synligt med RAL 9001. De nye vandbaserede malinger gulner ikke og flyder rimeligt, men har stadig visse mangler ved højglans. Alligevel peger pilen på at vælge vandbaserede malinger når man ser på de samlede fordele.

De vandbaseredes manglende flydeevne kan delvis modvirkes ved at tilsætte en anelse sulfo til malingen og bruge en pensel. En rulle efterlader en let nubret overflade som er vanskeligere at renholde efterfølgende.

Uanset hvilken maling du bruger, kan det klart anbefales at grunde, spartle, slibe, mellemstryge og så slibe igen inden slutmaling påføres. Det er forarbejdet der betinger det endelig resultat.

For begge typer malinger skal du være opmærksom på, at hvor døre og vinduer slutter tæt til karme og anslag kræver det ekstra tørretid for ikke de klæber sammen.

Brug ikke primer til nyt træ uanset hvad sælgeren forsøger at bilde dig ind. Det er stort set umuligt at slibe helt glat. Du kan sagtens bruge samme produkt til både grunder og mellemstrygning på nyt træ.

Da Silvan blev solgt forsvandt Domestic grunder  fra sortimentet. Det blev erstattet af et elendigt fluidum fra Dyrup. Hold dig langt væk fra Dyrups grunder. Jeg har prøvet dem og er forbandet over hvor ringe egnet de er.

Jeg har haft endeløse diskussioner med Dyrup uden resultat. Jeg får bare torskeblikket uanset jeg har fremlagt af prøver på hvad jeg forventer at en grunder til viderebehandling med maling indendørs.

Misforstå mig ikke. Dyrup har mange  gode malinger, men når vi taler om grunder og mellemstrygninger hopper kæden af.

Et alternativ til Domestic er Beck & Jørgensen. De lytter i det mindste.

P.S. Et godt middel mod uindbudte fremmede katte der ikke fatter budskabet, er cal. 12/70 og 3'hagl med den stive ladning.   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Rantzau - skal det ikke være i 4-drilling afurtage med sporlys for hvert 20.


 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

  

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hej Rantzau , tak for svaret.

Som grunder på MDF Lysningerne har jeg brugt en vandbaseret hæftegrunder, som jeg i sommer brugte på nogle franske jernmøbler. Ingen grund til at få flere dåser med slatter. ..... og selvom jeg hader sandpapir, ved jeg at det er et meget nødvendigt onde, selv efter 1. Gangs lak med vandbaseret Dyrups dyre maling 25 mat. 

Ja, jeg har altid hellere fortyndet vandbaseret maling med 10 -15 % vand for at få usynlige penselstrøg. Så hellere give maling en gang ekstra. Heldigvis behøver jeg ikke at tage det så nøje med de ksnter, som støder op til de allerede malede vinduesrammer. Her kan jeg nøjes med at tørre af.  Jeg er virkelig omhyggelig, tørrer let af med harpikskludindrn slutmaling.

Tja, den med kattene var jeg også træt af, men nu har vi arrangeret os sådan at de ikke lægger sig  på havemøblerne under terassetaget. På den anden side er de gode til at fange mus og ikke mindst mosegrise, så nu lader jeg dem være i fred. Ved jo også hvor de skider. Måske skulle jeg lave en fast skideplads til dem.

Nå, må i gang med lakpenslen igen. Har prøvet med  den lille bitte mohairrulle, men det bliver for nupret. 

Måske er det slet ikke nogen god ide at jeg har købt dyr og extrem dækkende maling, for det indeholder jo en masse tørstof, som forhindrer sammenflydning.

Ingeborg


Når lysten driver værket

For din dyre og dækkende maling kan flydeevnen muligvis forbedres med en anelse sulfo.

Fortynding med vand kan ændre farvebalancen grundet de pigmenter der anvendes til forskel for kunstnerfarver der forhandles i tuber.

Kunstnerfarver er et særskilt fagområde hovedsageligt forbeholdt grafikere som det vil være for vidt at redegøre for her.

Hele gråspektret i både Ral og Pantone der måles i density er ikke kritisk for farvestik med de almindelige malingstyper der er udviklet til mur- og træværk. Fortsæt roligt eksperimentererne med fortynding med vand.

Selv om det føles træls med sandpapir, er det faktisk en af hjørnestenen for et godt resultat. Efter mange år og mange forsøg, er jeg landet på MIROX fra Finland som det bedst egnet sandpapir. Kornene er skarpe. Modstår materialer af varierende viskositet og slipper let slibestøv uden at efterlade ridser.

P.S. Lad ikke sjatterne være styrende for hvad du videre foretager sig. Det kan hurtigt vise sig at både fordyre og vanskeliggører arbejdet, og hvad værre er - at det rent faktisk også blive grimt.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Hej Rantzau. Dejligt at du deler dine erfaringer. For 12-13 år siden renoverede vi vores hus næsten fra bunden, med at filtze alle vægge osv. Der var noget at gå i gang med, da huset er 200 m2 i eet plan, alene til beboelsen. Derfor har malerpenslen været i ro i lang tid. Men jeg har dog haft gang i renovering af trætøj til sønnens folkebåd for et par år siden, men det er jo noget helt andet end gerigter og indfatninger. 

http://strikinge.blogspot.com/2015/...og-le.html

Jeg kan se at grunder, mellemstrygning og slutstrygning må til på MDF pladerne. Og så de mellemliggende slibninger. Jeg bor landligt, så ofte må jeg tage det sandpapir jeg nu kan få. Men der er da stor forskel. Jeg har maskiner, men håndsliber, fordi det støver mindre. Hvor køber du dit sandpapir?

Ingeborg



Når lysten driver værket

Sandpapir køber jeg hos Stark.

P.S. Det ser ret lækker ud med Folkebåden. Jeg ser du også har fået øje på Tonkinlakkens herligheder.   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hej, vi har en STARK  i nærheden. Der vil jeg købe mit sandpapir. Mærkeligt at hobbyfolk må nøjes med dårligere papir.

Det går fremad med mine lakeringer.

Lidt mere folkebåd, så du kan se at jeg ikke er novice, når det gælder at håndtere en pensel..... og ikke mindst forarbejdet, som min gemal ryster på hovedet af.

https://strikinge.blogspot.com/2015/04/folkebad-lakering-af-trvrk-2-komponent.html


Når lysten driver værket

Skibslak har det med at være en smule elastisk også efter lag tørretid. Sandpapir kan i disse tilfælde ridse mere end det sliber. 

Brug i stedet ståluld nr. 0000. Det forhandles også under navnet Rotten Stone. Et par dråber Slipoline som glide- og polermiddel giver en utrolig blank overflade. Der slibes/poleres med let hånd,

Vær meget omhyggelig med at fjerne sliberester for ikke at risikere rust.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hej Rantzau.

Netop fordi skibslakken er en smule elastisk har jeg ikke turdet bruge ståluld, fordi det ruster. Jeg har derimod brugt nogle tynde slibepuder, meget fintkornede. Let hånd giver sig selv. 

Mine vindueslakeringer er finished og jeg er tilfreds med resultatet. Gad vide, hvad andre folk, som ikke gider maling og pensel + det vigtigste = sandpapir gør, når de får nye vinduer og døre. 

Det kom lidt bag på mig, at der både blev skiftet lysninger, indramninger og vinduesplader/karme. Da det i tilbygningen var det eneste sted i huset, hvor der ikke var marmorplader af Travertin, ville jeg ikke have laminatkarme. Travertin koster omkring 3.000 kr. I længder af 1,70 m , og vi valgte i stedet for Mocca creamplader. Et rigtig godt valg, for pladerne er meget smukke og ligner Travertin.

Nu er det jo desværre sådan at man med nye vinduer og døre finder ud af at der er andet og mere, der trænger til at blive malet.

Tak for hjælpen

Ingeborg


Når lysten driver værket
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også