Gammelt badeværelse med trævægge

Rikkke
Rikkke
Indlæg:
Postnr:
Rikkke Rikkke

Hej. Jeg har lige overtaget et gammelt hus, med et badeværelse fra omkring 60'erne. Både vægge og loft er af profilbrædder, dog er selve vådområdet i en kabine af plastik, så kun loftet er af træ. Hele badeværelset er noget hærget, og alt træværket bærer præg af vådrum - om det er ubehandlet er jeg ikke helt klar over (næppe), men ved at der ikke er blevet gjort noget ved det siden '78. Uanset hvad, ser det ret "råt" ud. Der er ikke økonomi til en total renovering pt., og mit spørgsmål er derfor hvordan jeg bedst plejer det udpinte træ? På billede 1 og 2 kan man se graden af slid/hvor udpint det er (vægge). På billede 3 og 4 kan man se hvordan profilbrædderne er krympet, og derfor gaber så man kan se plastdugen bagved (loft). Jeg tænker at der nok skal gang i den helt store slibetur, men er det muligt efterfølgende at mætte og pleje træet, så det udvider sig og bliver lidt sundere? I så fald, hvordan og med hvad? Hvis nogen har en idé om hvordan jeg bedst griber det an, hører jeg meget gerne fra jer! Mvh. Rikke.

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 929
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Det kan ikke betale sig at kaste gode penge efter dårlige.

Nogenlunde sådan så vores badeværelse ud inden totalrenovering. Dit træværk er af dårlig kvalitet, dårligt opsat og dårligt projekteret fra start (akkurat som vores).

Jeg malede hele molevitten som så måtte holde indtil der var tid (og råd) til en total renovering.

P.S. Jeg håber du slipper lettere end jeg gjorde.   

https://www.lav-det-selv.dk/projekter/id/2199

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 12303
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Du kan bare som Rantzau beskriver male det hele hvidt. Hvis du ikke synes det er godt nok, så koster de profilbrædder "næsten ingenting" Men du skal nok regne med at skyggelister også skal skiftes. 

Jeg havde samme system fra 1984 hvor der også var lodrette brædder i bruseniche. Det holdt til ca. 2010 hvor de var så rådne i bunden at jeg i første omgang måtte skære 20 cm af så der kun var plast folien bag ved som kunne lede vandet ud på vinylgulvet.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 929
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Da jeg pillede profilbrædderne af væggene i det gamle badeværelse, opdagede jeg at isoleringen bag dampspærren var våd. Det skyldtes kondens fra koldtvandsrørene. Både rør, isolering og dampspærre stammede fra engang i 60'erne og var lavet efter datidens standard.

Der var intet at se eller mærke udvendigt.

Det samme gjaldt gulvet. I 1981 var der etableret gulvvarme, men ad bekvemmeligheds hensyn havde man bibeholdt det gamle gulv. Også her var isoleringen mod terræn drivvåd.

Det skyldes en kombination af opstigende jordfugt og utilstrækkelig fugtspærre.

Rikke: Mit bedste råd er kun at fikse badeværelset kosmetisk. Vent og spar op til at få det laver rigtigt - første gang.

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Max afkøling af fjernvarmevand.
    Grøn energi og sparetips
  2. Hvad er det??
    Værktøj og maskiner
  3. Afmontering af gammelt tagpap
    Lav-Hus
  4. Er det kalkudfældning på fliserne?
    Belægning, udsmykning og blomster
  5. Hvad er det? På loftet
    Lav-Hus