Det er jo næsten videnskab det her
Udgangspunktet for at lakere plader er altid, at der lakeres på begge sider fordi lak/maling vil skabe spænding. På bagsiden vil det være nok med en gang. Hvis du har monteret pladen, kan du sagtens springe det over, som dækkes af bordben. Endelig vil jeg sige, at jeg tvivler på, at der vil ske noget som helst med en krydsfinerplade på 30 mm, selv om den ikke lakeres på bagsiden. Dels fordi den har så mange lag lim og dels fordi fineren jo ligger på kryds et utal af gange, netop for at tage spændingen af pladen.
Så hvis det er bare lidt besværligt at komme til at lakere bagsiden, ville jeg springe det over.
Angående rystepudser vil jeg sige, at jeg for ca. 40 år siden blev udlært som møbelsnedker, og jeg har lavet tusindvis af møbler, som alle blev mellemslebet med rystepudser med korn 240, så det er absolut ikke noget, som giver umiddelbare synlige ridser. Man holder rystepudseren, så den vender den lange led i samme retning som årerne. Så sliber man først hele pladen på tværs, mens man hele tiden holder den i samme retning, og sluttelig sliber man så hele pladen på langs i årernes retning, mens den stadig har samme retning.
Når man lakerer en liggende plade, skal man være dygtig for at lave løbere, så det er ikke en begrundelse for at spare på lakken. Vi har aldrig sparet på lakken i første lag og heller aldrig fortyndet det.
Efter første lag lak er der størst chance for at overfladen vil være forholdsvis ujævn, idet træet ikke suger lige meget alle steder. Derfor er det bl.a. en god ide at slibe med rystepudser, således at man virkelig får slebet det plant igen, inden man kommer med anden gang lak.
Vi kunne nøjes med at rense overfladen med en stor blød børste, inden vi lakerede 2. gang, så hvis man også støvsuger og bruger fugtig klud går man både med livrem og seler.
Nu var det ikke skibslak vi brugte, men syrehærdende lak. Principperne er dog de samme, og jeg har f.eks. brugt "min" metode til vores egetræsbordplade i køkkenet med fint resultat.
Jeg anbefaler min 3 lag til dit brug, idet desto stærkere det er, desto længere holder det. Det er ikke let at lave en usynlig pletlakering efterfølgende, hvis der skulle ske noget med pladen.
Sluttelig et sidste tip, som mange ryster på hovedet af, men ikke desto mindre har en kæmpe virkning. Efter sidste gang lak vil man uvilkårlig kunne mærke små støvkorn/urenheder i overfladen, selv om man har passet meget på. Så tager man sit sandpapir og vender om og sætter på en slibeklods. Altså så den glatte side er udvendig.
Så sliber man pladen let i årenes retning over det hele, hvorefter stort set alle disse små ujævnheder vil være væk.