Bjælkehus med råd? (Akut)

PhilipA
PhilipA
Indlæg: 5
Postnr:
PhilipA PhilipA

Vi har underskrevet en købsaftale og vores 6 dages fortrydelsesret er hermed påbegyndt. Det er en ældre bjælkehus fra 1970. Det er i god stand, men har følgende nævnt i tilstandsrapporten:

  • K2 Der er trænedbrydning i ydervægge mod syd, øst og vest.
  • K2 Der er trænedbrydning i stolpe nederst mod sydøst.

Vi tæller ca. 6 bjælker der skal skiftes.

Men nu er vi blevet nervøse. Hvor meget vil sådan et projekt koste? Jeg ved det er svært, hvis ikke umuligt, at lave et skøn på baggrund af ovenstående information. Men måske I ved om det er et projekt til 30.000, 80.000 eller 300.000.

Jeg har set en masse projekter på nettet, men ingen nævner pris. Det skal naturligvis laves af en faglært tømmer.

Håber I kan hjælpe og på forhånd tak. 


/Philip 

Orla Nautrup
Orla Nautrup
Indlæg: 3227
Postnr: 7870
Orla Nautrup Orla Nautrup

Hej

Det er en ret kompliceret opgave at skifte sådanne bjælker, og jeg vil til enhver tid fraråde at købe et sådant hus, blandt andet på grund af de krydsende bjælkeender, hvor der konstant er meget stor risiko for vandindtrængen i konstruktionen, og dermed råd/svampeskader.

Jeg tror ikke der kan tegnes råd/svampeforsikring på et sådant bjælkehus, og det fortæller jo lidt om risikoen.

Altså er min klare holdning, at sådanne huse ikke hører hjemme i det fugtige danske klima!

uldal
uldal
Indlæg: 4033
Postnr: 6500
uldal uldal

Godt nok er det “kun” K2, men det bliver jo til værre med tiden. Hele beklædningen - dvs alle vægge skal skiftes. Kom ud af den slutseddel nu! I kan for de rep penge bygge et helt nyt.

 

Natur
Natur
Indlæg: 841
Postnr: 0000
Natur Natur

Enig med @Orla og @Uldal - træk jer ud af den handel, og find noget fornuftigt at bruge pengene på..

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
PhilipA
PhilipA
Indlæg: 5
Postnr:
PhilipA PhilipA

Mange tak for svar. 

Men har I viden om hvad en udbedring vil koste? Om det så kun var 6 bjælker eller hele beklædningen? 

@natur @Orla og @Uldal

Mr_Cabrio
Mr_Cabrio
Indlæg: 98
Postnr: 9200
Mr_Cabrio Mr_Cabrio

Hvad koster huset? Skal I bo i det året rundt? Har I fået afslag i prisen til udbedring? 

Det er let at sige  at I skal fortryde købet, men de ved reelt intet om tingene. 

Natur
Natur
Indlæg: 841
Postnr: 0000
Natur Natur

Jeg ville ikke turde binde an med et sådant hus.. det ligner et sommer/fritidshus - men det lyder det ikke til, at det er?? Der er så meget, der kan/vil gå galt her..    

Nej , jeg ved ikke noget om tingene - men det gør @Mr_Cabrio ej heller??   ... Og eftersom det ikke er hans tegnebog, der skal dække problemerne, såå.. vil jeg stadig råde til at løbe væk..


Edit i forhold til  @PhilipA  svar 22:56 - det lyder til et dyrt postnummer.. ellers er 350T godt meget i afslag..   her kan vi næsten få et hus med grund for det..
- men jeg ville så stadig tænke, at rive ned og bygge nyt..  Det er sandsynligvis ikke ret stort?? (jeg tænker max 120 kvm.) så riv ned og sæt et typehus til 1,2 mill.  det ville i glæde jer over - både økonomisk og i det arbejde/vedligehold i ikke skal udføre hvert år

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
PhilipA
PhilipA
Indlæg: 5
Postnr:
PhilipA PhilipA

Enig. Der er meget der kan gå galt. Men det er et perfekt hus og beliggenhed for os. Derfor ville vi gerne undersøge om det kan betale sig.

Vi har fået 350.000 i afslag. Og det er helårs.

Vi er villig til at ofre penge på at få huset i stand. Vi skal bare vide om det kan betale sig. Derfor ville vi gerne i kontakt med folk der evt. sad i et  renoveret bjælkehus. @Mr_Cabrio

Mr_Cabrio
Mr_Cabrio
Indlæg: 98
Postnr: 9200
Mr_Cabrio Mr_Cabrio

Natur, jeg ved desværre heller ikke noget om det. Men ud fra din signatur vil jeg sige, at et hovedspring ikke er af vejen en gang imellem  

Hvor i landet befinder vi os? Jeg kan måske sætte dig i kontakt med en person, der ved lidt om byggemetoder hvor stål og metaller ikke er så udbredt... 

uldal
uldal
Indlæg: 4033
Postnr: 6500
uldal uldal

Fakta: tilstandsrapporten siger, at de bærende konstruktioner er i opløsning. Der er nedbrydning midt på ydervæggene. Huset er “samlet” nedefra og at luse bjælker ud er rimeligt bekosteligt. At stolperne er nedbrudte finder jeg er den største fare, da de ikke kan udskiftes uden at afmontere bjælkerne. Man må formode, at der er bagmur af en art. Dvs at der på udvendig beklædning er sømmet lister til fastholdelse af indvendig beklædning. Når man nedtager dele af de udvendige bjælker, ryger hele væggen.

 

PhilipA
PhilipA
Indlæg: 5
Postnr:
PhilipA PhilipA

@natur Vi har leget med tanken om at opsætte et typehus om 5-10 år. 

Huset ligger på Amager og er kun 90m2. Der var et bud på grunden på 2.600.000 kr. og vi fik huset til 2.950.000 kr. Udbudt til 3.350.000 kr. 

Mortenjustesen
Mortenjustesen
Indlæg: 170
Postnr: 9510
Mortenjustesen Mortenjustesen

Nu tænker jeg bare højt. Måske vil det være muligt at få understøttet taget midlertidigt og hive den gamle facade ned. Så kunne man bygge en ny bærende konstruktion, isolere og montere ny træ beklædning eller lign. Det er selvfølgelig et projekt med et vis omfang, men burde kunne lade sig gøre. 

Morten
ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11485
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Jeg har været med til noget lignende på et meget mindre hus ( 15 m2 ). Det var samme system med bjælker der er skåret ind i hinanden. Der understøttede vi med donkraft, ved at få fat i bjælker lige under vinduer. Så blev de dårlige bjælker skåret i stykker og nye isat nedefra. Du skal stort set have hele huset holdt oppe på en gang.

Så det er "lade sig gørlig " til ret små penge ( skud 20-40.000 ). Men det kommer jo an på hvor kreativ en tømrer (multihåndværker) i får fat i.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
jetdirect
jetdirect
Indlæg: 1433
Postnr: -
jetdirect jetdirect

det ligner et panbo hus ? hvis det er sådan en hus så kontakt firmaet

Et godt råd hold dig fra huset, det er ikke bare lige noget man skifter uden der er en del der skal splittes ad, det danske klima er ikke egnet til bjælke  huse mht holdbarhed.

Der er nok en grund til man kan finde bjælke huse i alaska og nord norge der er flere hundrede år gamle uden og fejle noget 

 
Vil du være med? Log ind for at svare.