Tykkere væg med 2x4

Hej.

Har brug for lidt rådgivning.

Jeg har brugt 2x4 spærtræ til at bygge min vægge "tykkere" indad på 1 salen til 300mm.

Taget er 45 grader med hanebånd med op til 90 cc mellem spærene.  På 2x4'ren er længden ca 250 cm fra skunkstolpen til hanebåndet og ca det samme til kippen.

Jeg har skruet bunden på skunkstolpen med 2 kraftige skruer, fast gjort med 2 skruer på hanebåndet og sat dem sammen i kippen på tværs med 2x4 som så bliver højden minus højden af forskallingen.

Jeg har genbrugt den gamle forskalling på 100x28mm til at sætte 2 lasker på spæret med 70 cm afstand mellem skunkstolpe og hanebånd. 

Det samme mellem hanebånd og kip, dog med 3 lasker.

Der kommer 2x2 reglar til forskalling pr. 30cm, mere isolering og fibergips på til sidst.

Jeg havde en tømrer i en anden sammenhæng oppe og han mente min konstruktion er for spinkel. 

Jeg syntes eller jeg havde gjort mit forarbejde grundigt, men så bliver man jo i tvivl når man får sådan en bemærkning. 

Han havde skruet et 300mm spærtræ på siden og taget den derfra. Jeg fik dog ikke noget svar på om det var OK det jeg havde gjort, ud over det var for spinkelt.

Er der nogen der kan se hvad der ellers skulle have været gjort?

Billedet viser hvordan det bygget op. Der er sat huntonit undertag mellem spærrene for at få en hård bagplade med luft bag. "Hylderne" med dampbremse er så isolatøren kan stampe det hårdt nok uden det falder sammen over tid. Vi skal have blæst træfiber ind.







4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har lavet en lignende opbygning efter inspiration fra en artikel i Gør Det Selv. Det virker solidt som en klippe, så jeg ville ikke være bekymret. 


Morten

For spinkelt til hvad? Hvis din spærkonstruktion var stærk nok før så er den det jo også nu. Men det du har lavet afstiver kun spærkonstruktionen minimalt så hvis det er for at du vil gøre spærkonstruktionen stærkere, så er jeg enig i at det ikke "er godt nok" men det er vel ikke det du er ude på? 

Hvis det udelukkende er for at holde gipsen indvendigt, kan jeg ikke se at der skulle være nogen problemer med det du har lavet.

Hej.

Tak for svar allesammen.

Jeg er kun ude på at det skal holde gipsen. Jeg fik en god ven som er tømrer til at kigge det igennem og han siger det samme som jer. 

Der var nogle enkelte steder jeg ikke havde overvejet i gavlen, han gerne ville have en "pind" mere på. 

Men ellers ikke noget.




 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis