Vindbræt ved skråvægge

Vinzent82
Vinzent82
Indlæg: 7
Postnr: 5700
Vinzent82 Vinzent82

Hej LDS,

Jeg har været lidt ude og kravle i mine skunkrum, og har i den forbindelse stødt panden mod en mur (no pun intended).

I vinter oplevede vi en del træk i huset og havde problemer med at holde temperaturen oppe ved visse vindretninger. Jeg har derfor været i skunken og kigge lidt til konstruktionen. Jeg er kommet frem til at det ser nogenlunde ud som på nedenstående:

Som det måske kan tydes af tegningen ligger dampspærren i en fold rundt om isoleringen i etageadskillelsen uden at være fastgjort til murremmen, så en del af trækket kommer ved at luften kan trække under dampspærren og ud i etageadskillelsen.

Samtidig kunne det konstateres, at der ikke er etableret korrekt vindbræt. Som på tegningen ligger der blot en spånplade som undertaget er afsluttet på. Der er ikke fuget mellem spånplade og ydermur, så her kommer luften altså ind.

Et par yderligere forklarende billeder:

(Her ser vi mellem de to lag batts i skråvæggen og ned mod spånpladen. Undertaget anes inde bagved).

(Her ser vi toppen af murremmen samt ydermuren).

Det konstaterede giver anledning til følgende spørgsmål:

- Ville det være hensigtsmæssigt at fuge mellemrummet mellem spånplade og ydermur, eller er det nødvendigt at få lidt luft ind til ventilation af hulrummet imellem murene (der er ikke etableret anden hulmursventilation) samt til ventilation af undertaget (som er diffusionsåbent)?

- Ville det være hensigtsmæssigt at fastgøre dampspærren til murremen med folieklæber / dampspærretape?

Svar og øvrige kommentarer er meget velkomne og modtages med tak.

Med venlig hilsen,

Skunkkravleren

Vil du være med? Log ind for at svare.