Har købt et gammel hus - Nye indervægge

Madsen28
Madsen28
Indlæg: 7
Postnr: 5000
Madsen28 Madsen28

Hej Alle GDS´er ... 

Jeg har købt et gammel hus i 3 plan - kælder, stue og 1. sal. 

Der virker lidt fugtigt, men der har vidst ikke været varme på noget tid og vinduerne er flere steder lappet med gaffatape. (Så skal der vel være fugtigt?)

Men tænker at efter-isolerer lidt og da jeg ikke kan gøre det udvendig, pga. udhæng, må det blive indvendig, men; 

Tænker at gøre det i gasbeton 50/75 mm - men er det den smarteste løsning? (Det er fint med os, hvis det er pudset og malet) 

Men er i tvivl om jeg skal starte i kælderen og så bygge op igennem etageadskillelsen (Er jo nok skilt af nogle bjælker/strøger), eller skal jeg stoppe ved loftet i kælderen og så begynde igen i stueetagen, for så kommer gasbetonen jo til at hvile på gulvet i stueetagen og der kommer ligeledes en kuldebro, eller?

Håber i forstår mit spørgsmål :)  



GSH
GSH
Indlæg: 221
Postnr: 4200
GSH GSH

Desværre har gasbeton ikke den bedste isoleringsevne. F.eks. 75mm Glasuld/Rockwool samt gipsplade er væsentlig bedre.

Hvad andre skal gøre er altid lidt svært, men hvis det var mig, der var i "dine sko", ville jeg starte med at undersøge om der er isolering i hulmuren, før jeg gik i gang med indvendig isolering.

Hvis nogle vinduer "hænger med tape" vil jeg, uden tøven, sætte nye vinduer i med 3-lags glas.

Kælderen vil jeg ikke isolerer indvendig, men kun udvendig, minimum 200 mm. Alt andet lige er det også det, som f.eks. Bolius anbefaler på deres hjemmeside.

En nærmere beskrivelse af huset vil nok kunne give flere "indspark"

Natur
Natur
Indlæg: 856
Postnr: 0000
Natur Natur

Tag nogle billeder, og smid dem op - så får du mange flere brugbare råd

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2243
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren

Ja det ser da ud til at der gror en del skimmelsvamp, så du skal have revet den indvendige beklædning ud før du gør andet. Og så skal huset sikres mod indtrængende vand og tørres ud.

Elektronikteknikeren
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 806
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Jeg har netop denne sommer fjernet 50mm gasbeton som var opsat direkte mod ydermur uden yderligere isolering i det sidste rum der manglede at blive renoveret. Der var tydelige spor af skimmelsvamp.

Oprindeligt var der 3 storer radiatorer i rummet der kun kunne opvarmes med fuldt blus. 

Min erfaring er, at gasbeton kun har kosmestisk betydning. Gasbetons isoleringevne er stort set ikke eksisterende i 50mm. Udvendig smeltede sneen om vinteren i op til godt og vel 20cm langs ydermuren.

De andre rum hvor samme gasbetonkonstruktion var anvendet, er der isoleret med 200mm mineraluld, og der ligger sneen helt op til murene uden at smelte.

Ingenioeren
Ingenioeren
Indlæg: 390
Postnr: 2000
Ingenioeren Ingenioeren

Gasbeton er måske ikke det rigtige valg, så hellere klimaplader! Du skal passe meget på med at bruge folks råd om isolering med stenuld og gips, da det stiller MEGET store krav til tætheden og opbygningen af væggen, herunder tæthed af klimaskærm udefra, overflade af eks. indvendigt murværk og placering og udførelse af dampspærre. Første nævnte er som regel den store synder.

 

perhans
perhans
Indlæg: 182
Postnr: 4320
perhans perhans

Hvis det var mig ville bygge et indvendigt skelet af træ (eller stål) og så sætte gips på, men du skal være sikker på at der ikke kommer fugt ind udefra, inden du går igang.

I kælderen ville jeg grave ned langs soklen og isolere og sætte det her plast med bobler i, op så fugtindtrængninge forhindres. Det kan lyde som et stort arbejde men lej en minigraver så er det ikke så svært.

-
Vil du være med? Log ind for at svare.