Hvordan holder jeg fugtigheden lav i min garage?

mads8700
mads8700
Indlæg: 69
Postnr: 8700
mads8700 mads8700

Jeg har en stor isoleret dobbelt garage med gulvvarme, som jeg gerne vil holde en fugtighed på under 60% i. Om vinteren er det ikke noget problem, for her luft jeg blot ud til fugtigheden er lav.

Men i øjeblikket har jeg næsten konstant en fugtighed på ca. 80% derude. Der kommer hverdag to våde biler hjem, og selvom jeg lufter godt ud, så er fugtigheden udenfor også ca. 80%, så det hjælper ikke at lufte ud.

Er eneste løsning at sætte en affugter op, når vi har det vejr, som vi har nu, eller er der andre løsninger?

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11517
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Der er 2 muligheder. 

Her om sommeren er det faktisk ikke muligt at få relativ luftfugtighed på 60% og det er også ganske unødvendig. De 80% som du oplever er ganske udmærket, og der kommer ikke kondens i bilen af den grund. Det allerbedste til bilen i det her vejr er faktisk en carport, som skærmer for sol og regn, men giver maksimal luftgennemstrømning. Så lad porten stå åbent så meget som muligt.

Den anden mulighed er at tilføre energi og udlufte. Og der vil jeg tro at din gulvvarme er det billigste. Altså åbne lidt og så varme på. Men det synes jeg faktisk nærmer sig griseri med energien. 

Jeg hørte faktisk en mekaniker udtale her for nylig at vi lever i det man kalder dugpunkts bæltet det går fra et stykke oppe i Norge og til et stykke syd for Hamborg og så i et lignende bælte jorden rundt. Her samler biler en masse fugt op bare ved at stå. I grelle tilfælde kunne en sort bil opsamle 10 liter i løbet af et døgn. Så det er vigtigt at holde dræn åbne i døre og paneler.  Måske overdrivelse der fremmer forståelsen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
mads8700
mads8700
Indlæg: 69
Postnr: 8700
mads8700 mads8700

Der er ca. 18 grader i garagen nu, men jeg kunne godt varme den op til fx 22 grader og lufte ud, men synes også det lyder som at svine med varmen.

Ville det være en ide at sætte en affugter op, som skal køre om sommeren, og om vinteren varmer jeg garagen op til ca. 15 grader og lufter ud?

Orla Nautrup
Orla Nautrup
Indlæg: 3228
Postnr: 7870
Orla Nautrup Orla Nautrup

Princippet i at fjerne fugt, er at den luft du ventilerer væk skal være varmere end den der kommer ind som erstatningsluft (jo varmere jo mere fugt fjerner du).

Hvis du bruger affugter, skal der ikke ventileres.

karl smart
karl smart
Indlæg: 731
Postnr: 2600
karl smart karl smart

Der må være noget galt med dit hygrometer , en isoleret garage må kunne have den samme fugtighed som beboelse , som typisk pt ligger på 55-60 R fugtighed ved ca 22 C .

Luftfugtigheden er typisk meget lav fra februar til sidst i juli , i vinter og tidlig forår er luften nærmest knastør hvis man ser på den absolut fugtighed  , om sommeren indtil mid august har vi en relativ fugtighed på 25 - 75 % , sidst i august og i efteråret stiger luftfugtigheden markant til 80-95 % , lige nu er den 88 % ved en temperatur 16,4 C ,

En god ventilation er vejen frem , men kalibrer dit hygrometer , det må vise forkert..........

calle captiosus
 Life is not a journey to the grave with the intention of arriving safely in a pretty and well preserved body, but rather to skid in broadside, thoroughly used up, totally worn out, and proclaiming...."WOW What a Ride!!"  -Mark Frost
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Høj relativ luftfugtighed i soveværelset.
    Lav-Hus
  2. Affugter i kælder
    Lav-Hus
  3. Affugter
    Hårde hvidevarer
  4. affugter
    Lav-Hus
  5. For lav fugtighed i nyt hus
    Lav-Hus