To varmtvandsbeholdere eller brugsvandcirkulation

TheHppChickn
TheHppChickn
Indlæg: 27
Postnr: 8950
TheHppChickn TheHppChickn

Hej LDS

Jeg har på nuværende tidspunkt min varmtvandsbeholder i modsatte ende af huset end fyret. Det er fordi alt brugsvand også kun er i den modsatte ende. Dvs. varmtvandsbeholderen på nuværende tidspunkt bliver opvarmet med frem/retur på 3/4-rør som trækkes ca. 25 m fra fyret.

Nu er min plan at lave et badeværelse i den ende af huset, hvor fyret er. Derfor overvejer jeg om hvorvidt det bedst kan betale sig med 2 varmtvandsbeholdere i hvert sin enden af huset. Eller om jeg skal rykke varmtvandsbeholderen helt tæt fyret og implementere brugsvandcirkulation i stedet, som så skal strække sig frem til det gamle brugsvandsområde.

Nuværende specifikationer:

  • Fyr: træpillefyr 13 kW
  • VVB: 120 liter
  • Hus fra 1895 med gulvvarme på 150 kvm
  • Familie på 4

Overvejelser:

  • Brugsvandcirkulation har stort varmetab?
  • Med 1 enkelt varmtvandsbeholder tæt på fyret vil effekten kunne øges i varmtvandsbeholderen?
  • Med 2 varmtvandsbeholdere slipper jeg for at trække rør i skunk osv. ?

Jeg håber at nogen kunne give mig lidt indsigt i hvad der kunne være den bedste løsning.

Mvh

DoGK

djaydjay
djaydjay
Indlæg: 542
Postnr: 7200
djaydjay djaydjay

Jeg ville ikke have rør til brugsvand i skunken, medmindre det er en varm skunk. Når hanen er lukket, så står vandet stille og stillestående vand i rør skal virkelig isoleres ekstrem meget (som i virkelig ekstremt), hvis det ikke skal fryse ved hård frost. Hvis frosten er hård nok og perioden uden forbrug lang nok, så fryser det formodentlig alligevel.

Ved radiatorrør derimod, så vil der oftest ved hård frost også være en radiator, som er bare lidt åben og dermed i cirkulation i rørene, hvorved risikoen for frostsprængning er nærmest ikke eksisterende.

Og hvis cirkulationen skal køre hele tiden, så ja - der er et væsentlig varmetab.

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2707
Postnr:
Frank Chr. Frank Chr.

Personligt ville jeg vælge løsningen med to vvb´er , selvfølgelig med motorventiler (2 eller 3-vejs vvb prioritering) monteret under hver vvb.  

TheHppChickn
TheHppChickn
Indlæg: 27
Postnr: 8950
TheHppChickn TheHppChickn
djaydjay skrev den 28-08-2018 11:49:05

Heldigvis er det en varm skunk.  

Men ved f.eks. en selv-justerende brugsvandscirkulationspumpe, tænker jeg at tabet måske er nogenlunde det samme, som den nuværende løsning, hvor frem/retur hele tiden styres af VVB-termostaten ?

DoGK

TheHppChickn
TheHppChickn
Indlæg: 27
Postnr: 8950
TheHppChickn TheHppChickn
Frank Chr. skrev den 28-08-2018 12:14:18

Personligt ville jeg vælge løsningen med to vvb´er , selvfølgelig med motorventiler (2 eller 3-vejs vvb prioritering) monteret under hver vvb.  

 Hvorfor synes du det ville være den bedste løsning? 

DoGK

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2707
Postnr:
Frank Chr. Frank Chr.
TheHppChickn skrev den 28-08-2018 12:28:39

Frank Chr. skrev den 28-08-2018 12:14:18

Personligt ville jeg vælge løsningen med to vvb´er , selvfølgelig med motorventiler (2 eller 3-vejs vvb prioritering) monteret under hver vvb.  

 Hvorfor synes du det ville være den bedste løsning? 

 Fri for ekstra rørføring med brugsvandcirkulation.  Altså en form for kaskade løsning/forbindelse på den samme streng. 

Søren O
Søren O
Indlæg: 2560
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Jeg ville helt klart kun have een varmtvandsbeholder, og så sætte cirkulation på. Det kræver dog nye rør (til brugsvand), men så er der også en oplagt mulighed for at få et isoleret ordentligt.

Søren O
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. varmtvandsbeholder
    Fyr og opvarmning
  2. Cirkulation i varmtvandsbeholder
    Fyr og opvarmning
  3. 2 vejs ventil ell.lign på vvb
    Fyr og opvarmning
  4. Cirkulation af brugsvand fra pillefyr
    Fyr og opvarmning
  5. Cirkulation af varmt brugsvand?
    Lav-Hus