Vindtrækbånd på maskinhus

KimHøjriis
KimHøjriis
Indlæg: 17
Postnr: 7441
KimHøjriis KimHøjriis

Er ved at bygge en tilbygning på mit maskinhus. Det gamle er ca 10m langt og 5 meter bredt. Der er ensidig taghældning fra 3.3-2.7meter ca. Jeg tilføjer nu noget til bredden (i den lave ende af taget). Den nye del er også ca 10m langt og 4.60 bredt. Den har samme hældning som det andet og ender dermed nede i en højde på ca 2.1m i den lave side.

På den nye side (ca 2.1høj) har jeg en bundrem af 100*100 bjælker som er monteret på stolpefødder nedstøbt i beton - i alt 8 understøtninger. På bundremmen står 8 100*100 stolper på ca 1.7m i højden. Ovenpå ligger topremmen som er 80*200. Spærene er 80*200. Der er ligeledes 8 spær som ligger på topremmen i det eksisterende byggeri samt på den nye toprem som beskrevet ovenfor. 

Udenpå skal det hele beklædes mes lægter og stålplader, samt måske en lille række vinduer på den lave side. Der er ikke isolering, støbt gulv osv. 

Hvor meget vindtrækbånd skal jeg mon montere? Et kryds i den ene ende(der kommer port i den anden ende)? Skal der kryds på den side med de 8 stolper? Skal der kryds på hele taget/alle spær? 

Kan man bare skrue båndet fast eller skal der en strammer på? 


På forhånd tak for input. 

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11469
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Det behøver ikke at gå i hele bygningens længde. Det er udmærket at det går ca. 45 grader på spær. Det vil sige ca. 4 spær hen. Det skal oplægges stramt, men der skal ikke strammere på. 

Bruger du vindtrækbånd er det sikkert ikke nødvendigt at stemme det ned i spær. Skulle det ramme under en lægte så kan den smule højde forskel nok ikke ses.

Jeg ville lave noget på alle flader også ved siden af port, men på den lange side skal du jo så undgå at det går ud over vinduer. Kan det ikke løses med vindtrækbånd kan man jo lave skrå stivere med regler i et af de fag der ikke skal være vinduer i, Her må man godt gå skrå den ene vej i et fag og den anden vej i et andet fag. Det behøver ikke direkte at være et kryds.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Vil du være med? Log ind for at svare.